What's new

Cannabis nyheder fra medierne

esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
Politimandstanker om hash

Politimandstanker om hash

deltag og læs mere i den meget levende debat her:

http://www.180grader.dk/Krimi/legalisering-af-narko-fornuft-eller-galskab

Legalisering af narko - fornuft eller galskab?

Udgivet for 36 dage siden i Krimi
Tilføjet 29/03 03:45 til Boblere af Lars Kragh Andersen

Narko er ulovligt. Selvfølgelig er det dét – det er helt indlysende at det skal være sådan.

Eller er det?

Jeg har gennem de sidste år bevæget mig fra, at være en - noget ureflekteret - tilhænger af forbudet imod euforiserende stoffer til at være klar tilhænger af en liberalisering af markedet. Det skyldes flere omstændigheder, som jeg vil komme ind på i de følgende afsnit.

Jeg er fornyligt blevet fastansat som politibetjent i København og har derigennem haft en vis berøring og erfaring med ”miljøet”. At kalde det for ”miljøet” er faktisk en overdrivelse, da det er en broget og forskellig artet forsamling, der har et forhold til euforiserende stoffer: Narkomaner, der er dybt afhængige af deres stof, unge mennesker der ryger hash på Roskilde Festival eller kendisser fra det bedre borgerskab, der sniffer coke (ingen nævnt, ingen glemt)

Min egen erfaring på gaden er, at det er de unge mennesker med hash, der er det største segment - ihf i forhold til min berøring med dem som politibetjent på gaden.

Det drejer sig typisk om små besiddersager eller små salgssager, der sjældent er over en 10-20 gram. Der bliver taget mange af disse småsager og der deles bøder ud for mange tusinde kroner pr. gang.

Politiet jagter brugere og sælgere mere eller mindre nidkært og stoffet handles alligevel fuldstændig ufortrødent. Sådan går det dag efter dag og år efter år, og der er intet der tyder på, at det er en ”kamp” man nogensinde har været ved at vinde.

Man skulle være et skarn, hvis man ikke begyndte at reflektere over hvad det gavner, når man gang på gang bruger i timevis på at jagte, konfiskere og skrive sager på salg og besiddelse af stoffer.

Jeg kan forsøge at skitsere hvordan den typiske sagsgang for en sådan sag ser ud:

En ung mand tages med en klump på 5 gram hash, han sigtes, hashen konfiskeres, og den unge mand underskriver konfiskationserklæringen, og erkender dermed forholdet. Herefter tager politiet hjem til stationen med den lille hashklump, hvor sagen oprettes i systemerne og der skrives en anmeldelsesrapport, der anfører hvor og fra hvem man tog klumpen.

Der skrives en fuld rapport, der beskriver hvad man gjorde på gaden og hvordan mistanken opstod. Anmeldelsesrapporten fylder måske 2 sider med det hele.

Herefter oprettes en afhøringsrapport, der anfører sigtelsens ordlyd og hvad sigtede havde at sige til sagen. Også ca. 2 sider med det hele. Nu laves der kosterrapport på den konfiskerede klump; en slags følgeseddel, der skal være med kosterne indtil de bliver destrueret. Denne rapport udskrives i 3 eksemplarer. En på gult papir og 2 på hvidt papir, hvor en gul og en hvid følger klumpen og den sidste hvide følger sagen. Konfiskationserklæringen limes nu på et ark papir med journalnummeret og vedlægges sagen. Der udskrives slutteligt en sagsoversigt, der ligges foran i bunken af papirer (der nu fylder omkring 5-7 sider)

Hele herligheden afleveres til vagthavende, der lægger hashen i stationens kosterskab med henblik på senere destruktion og dermed slutter betjentenes rolle i sagen, der ryger videre til stationens sekretariat for videre behandling.

På nuværende tidspunkt er der måske brugt et par timer af politiets tid på at belyse det forhold, at en borger havde omkring 5 gram hash i lommen, og jeg spørger så mig selv, om det er tid, der er givet godt ud?

Har vi gjort landet til et bedre sted at være? Har borgeren ”godt af” at få en bøde på et par tusinde kroner? Tænker han over sin ugerning til næste gang? Bliver gaderne mere sikre og redder vi unge mennesker fra et misbrug af stoffer?

Eller er vi som samfund med til at kriminalisere, hvad der reelt er normal adfærd hos unge og faktisk også fornuftige mennesker? Er vi hovedårsagen til, at der overhoved er et marked, hvor det kan betale sig at udøve vold og drab for at forsvare sin forretning?

Jeg er personligt landet på det sidste synspunkt. Hvorfor i alverden skal vi bruge samfundets ressourser på at jagte, hvad der i realiteten er offerløse forbrydelser? Det har jeg meget svært ved se fornuften i, og jeg forestiller mig fra tid til anden, hvordan landet ville se ud hvis ”lov om euforiserende stoffer” ikke eksisterede.

Erfaringer fra Holland og Portugal viser, at der ved en liberalisering af hash-markedet ikke kommer flere brugere til . Tilgengæld falder følgekriminaliteten som vold og indbrud markant – begge typer af kriminalitet, der har reelle ofre, der intet har med narko at gøre. Folk bliver skudt på gaden, fordi de er lidt for brede over skuldrene eller har for kort hår. Folk udsættes for indbrud, fordi narkomaner har brug for at skaffe omkring 1000 kroner om dagen til deres misbrug af stoffer (hvis pris og kvalitet i den grad påvirkes negativt af forbuddet). Disse mennesker er helt uforvarende ofre for samfundets jagt på narko.

Selve det at politiet jager brugere og sælgere af stoffer gør det til en uhyrre indbringende levevej, der hvert år omsætter for milliarder af kroner på gader og stræder. Uden vores ”hjælp” ville der ikke eksistere et overmåde lukrativt marked på området. Der ville ikke være fortjenester på mange tusind procent, og det ville ikke kunne betale sig at bestille lejemord for at udrydde konkurrenter på markedet, som vi fornylig har set i en sag fra København.

Min pointe er derfor:

Er det rimeligt at bruge samfundets ressourser på at jage offerløs kriminalitet? En jagt, der holder kunstigt liv i et marked, hvor det kan betale sig at bevæbne sig og udøve vold og en jagt, der efter alt at dømme ikke forhindrer en eneste dansker i at bruge de stoffer, han eller hun alligevel havde tænkt sig?

Jeg er kommet frem til et klart svar: Nej, det er ikke rimeligt. Folk er som udgangspunkt fornuftige og i stand til at tage ansvar for deres eget liv og har ikke en selvdestruktiv drift, der med vold og magt skal holdes i snor af statslige og puritanske forbud.

En seriøs og velgennemtænkt liberalisering af markedet vil efter alt at dømme føre til færre skudepisoder, færre indbrud, mindre vold og færre narkorelaterede dødsfald .

Hvis man vil se ovenstående sat på spidsen kan man kigge på de menneskelige ofre i lande som Mexico, hvor bekæmpelsen af stofferne koster langt langt flere menneskeliv end kampen nogensinde vil kunne spare.
 
så tager vi sq lige suzanne bs indlæg med også:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1332331.ece

Støt din lokale pot-handler

Støtter man i virkeligheden danske iværksættere ved at legalisere hash til medicinsk brug? I USA er det en succes og der kan tjenes mange skattepligtige penge på at drive medicinske marihuana-apoteker. Suzanne Bjerrehus skriver.

14:14 - 19. apr. 2010

I CALIFORNIEN tilbyder staten den bedste marihuana, weed, pot, ganja, cannabis (kært barn har mange navne) til folk, som har brug for lindring. Kræftpatienter, folk med hovedpine, tinnitus, ondt i ryggen, søvnløshed. Alle kan for 60 dollar henvende sig til en ’kushdoctor’, en læge som snakker dine dårligdomme igennem med dig og evaluerer, om du kan få tilladelse til at købe stats-marihuana.?

MIN BEKENDT, som er dansker, flyver rigtig meget og har ofte ondt i ryggen. Når hun kender til denne her ordning, er det, fordi staten Californien har ansat nogle folk med et lidt flippet udseende til at praje dig på gaden og fortælle om det. De har en god sans for, hvem der trænger til at komme over på den lovlige ordning i stedet for at handle med kriminelle pushere. Historien lød så utroværdig, at hun besluttede sig for at opsøge en kushdoctor for at se, om det fungerede.?

OG DET gjorde det. Lægen spurgte hende, hvad hun tidligere havde gjort for at afhjælpe sine rygproblemer. Yoga, massage, kiropraktor, holistisk healing. Hun er typen, som nærer en indgroet mistillid til lægeordineret medicin. Herefter blev hun registreret og fik certifikat på, at hun fuldt lovligt kunne gå hen til et af de talrige weed-apoteker. De annoncerer åbent og findes fjernt fra de skumle steder, hvor der tidligere blev solgt narko. ?

INDEN HUN fik adgang til weed-apotekets marihuana, skulle hun først udfylde et papir på, hvor meget pot hun havde købt i ugens løb. Derefter var der fri adgang til glasdiske med de vildeste former for marihuana. Ligesom at gå ind i en te-forretning med masser af tesorter. Lækkert, rent, delikat. Der var de fineste produkter, tårnhøj kvalitet til en fornuftig pris. De statsautoriserede weed-dyrkere kan deres kram. Det er som med vin noget af en videnskab at få de rigtige afgrøder. Northern Light, Old School Skunk, Sour Diesel, der var alt det weed, du kun har hørt om, til ingen penge. Og smukke glaspiber i alle mulige design udført af ledende kunstnere. Cigaretter er totalt yt, men det er hot at ryge pot gennem en vaporizer. ?

GUVERNØR Schwarzenegger ønsker at studere, hvad der sker, hvis marihuana er legalt og beskattet. Det her vil virke som en propel, der får Californien ud af sin bankerot, når staten ikke skal bruge sin slunkne pengekasse på at bekæmpe mexicanske narkokarteller og forfølge pushere. De kriminelle aktører, som spillede med muskler og skydevåben og forlangte tårnhøje priser for dårlig dope, er blevet arbejdsløse. De kan ikke hamle op med det, staten tilbyder. Resultatet er flere skattepenge, masser af nye job og store besparelser på kriminalitetsbekæmpelse. 13 amerikanske stater følger nu Californiens kurs med medicinsk marihuana. ?

SELV OM størstedelen af diskussionen for vælgerne centrerede sig om patienter med cancer, aids og andre sygdomme med ekstraordinært store smerter, er formuleringen af Lov nr. 215 med vilje bred nok til at dække ethvert tilfælde, hvor en læge vil vurdere, at marihuana er godt selskab: stress, angst, søvnløshed, sportsskader, biluheld, astma eller en hvilken som helst anden sygdom, hvor marihuana giver lindring.?

MAN KUNNE ønske sig, at der her i Danmark fandtes visionære og modige politikere som Schwarzenegger. Hvis vi bliver ved med at gøre det samme, sker der det samme. Så bliver rocker- og bandemiljøet ved med at sidde tungt på det danske narkomarked. Pusherne tjener mange millioner kroner om dagen, mens skattefar og politiet sidder med en lang næse.
Der kan tjenes mange skattepligtige penge på at drive medicinske marihuana-apoteker.
Hvad med for en gangs skyld at gøre noget for iværksætterne? spørger Suzanne Bjerrehuus

Hvad mener du?

Kilde: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1332331.ece#ixzz0mzriaZYD
 
DK2670_01

Member
nice ... håber da det sætter tankerne igang på dem der bestemmer :D
Specielt susannes inlæg ;) .... statsautoriseret weed-dyrker ..... drømmer mig lige til DEN tittel på visit kortet :D
 
ICETOKER

Sharing Is Caring!
Veteran
Fandme fedt, denne holdning har jeg hørt af flere betjente som mener det er fuldstændig absurt at bruge fleere timer i efterbehandling af et gram pot!!!!!

DK: Så må du skifte over til jord og helst øko!!! hehehehe

tak for info esbe bro!!
 
Polle Pot

Member
Syntes godt nok at Marchen er blevet dækket tyndt, igen i år! Har kun fuyndet artikler på EB og DR :comfort:

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1342584.ece

14:52 - 07. maj. 2010 | Anders Kjærulff

Tør du ryge den fede til hash-march?

Det koster 2000 kr i bøde og en grim streg i straffeattesten at være i besiddelse af hash også til eget forbrug. Alligevel er der Marijuana March i København lørdag den 8 maj, hvor Hampepartiet og Fri Hash Bevægelsen har tænkt sig at ryge nogen ordentlige lunger for at frigivet hashen i Danmark. Der er også en socialborgmester med i optoget.

Herover en slags video fra Hampepartiet, som stenet optakt til Marijuana Marchen.
På nationen! bakkes der stærkt op om en legalisering af cannabis. F.eks. mener et pænt flertal, at bandekrigen vil kunne standses, hvis man legaliserede hashmarkedet og 65 procent mener ikke politiet skal bruge flere resourcer på at bekæmpe hashhandel på Christiania.

Coffeeshop
Københavns socialbormester Mikkel Warming deltager i demonstrationen og han har forklaret, at salg af hash i coffee shops kan skaffe penge til at behandle stofmisbrugere. Der vil angiveligt være en 'prøve'-shop i demonstrationen, hvor man kan checke ud, hvordan det kunne virke. Det fremgår ikke, hvorvidt man rent faktisk kan købe noget i boden, men iogmed at hash er ulovligt og besiddelse straffes med en bøde på 2000 kroner vil det være forbundet med en vis risiko, både for sælgere og købere, hvis politiet vælger at skride ind.

Stop kampen, løslad hampen
Demonstrationen, der starter på Christiania kl. 13 foregår under sloganet 'Stop kampen, løslad hampen' og ender på rådhuspladsen kl. 156. Bag demonstrationen står Fri Hash Bevægelsen og Hampepartiet, hvis leder, Klaus Tuxen, oplyser, at han bor på astralplanet. Herfra vil han materialisere sig som ceremonimester for det skæve musikprogram med syrede toner fra blandt andre Pharphar, Chin Ono og Young Blood Sound System.
Der vil også være oplæsning ved digteren Gordon Inc., som kan ses herunder i et indslag fra en tidligere march i 2007.
 
esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
I Egypten finder man nogle af verdens mest entusiastiske forbrugere af hash. Men i disse dage er folk begyndt at få abstinenser, efter landet er blevet ramt af en hidtil ukendt mangel på hash, skriver timesonline.co.uk.

Et pludseligt fald i udbuddet af den koncentrerede form af marihuana har sendt priserne markant op, og rygerne søger nu efter alternative måder at blive høje på.

- Det er meget mærkeligt for Egypten. Jeg har aldrig set det på denne her måde før, siger Yasser, en tidligere politibetjent, som nu er blevet hash dealer.

- Min leverandør fortalte mig, at han ikke ved, hvad der foregår. Alle går amok. Mine venner fortæller mig, at de ikke kan fokusere på arbejdet, fortæller Yasser.

Krisen begyndte for cirka tre måneder siden, og siden er priserne eksploderet. En blok på 150g, samme størrelse som en stor chokoladebar, sælges normalt for omkring 1.500 egyptiske pund (1.544 danske kroner). Nu er prisen fordoblet.

Normalt at ryge en fed
For et land som Egypten, hvor hashrygning er en så vigtig del af kulturen, er manglen på stoffet kommet som et chok.

I det moderne Egypten er brugen af hash udpræget og klasseløs. Billige selvrullerpapir er til salg i næsten alle kiosker og supermarkeder, hvor imod rulletobak er dyrt, og kun tilgængeligt i en håndfuld butikker.

Hashmanglen kommer i kølvandet på en tre måneder lang politi indsats over for euforiserende stoffer. På tre måneder lykkedes det politiet at beslaglægge 7,5 tons hash og 25 kg heroin.

Men det er de færreste, der mener, at det er politi indsatsen, som er årsagen til den manglende hash. Derimod mener flere, at det er regeringen, som kontrollerer hash handlen, og at de nu har valgt at lukke for den varme hane.

Hvorfor myndighederne er interesseret i at reducere hash mængden, er der flere forklaringer på. En af dem er, at de forsøger at få folk til at skifte over til andre rusmidler, en anden forklaring er interne stridigheder mellem politi og leverandører.

Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1341098.ece#ixzz0p2KHl7nD

Hash_541739m.jpg
 
esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
http://politiken.dk/indland/article982892.ece

Nyt hashmarked er opstået i København

Beboere tæt på Nørrebro Station er utrygge over den opståede handel med hash i en nærliggende viadukt.

Under en viadukt tæt på Nørrebro Station står der nu hashsælgere fra tidlig morgen til sen aften. Beboere i området er skræmte.

Hidtil har hashsælgerne i København stået på blandt andet Christiania, i Jægersborggade og på Israels Plads.

Men de seneste måneder er der kommet et nyt salgssted til.

Under en viadukt på Ørnevej i Københavns Nordvestkvarter - kun et par hundrede meter fra Nørrebros Station - er der opstået en livlig hashhandel.

Sælgerne er typisk mørklødede unge mænd klædt i hættetrøjer og posede bukser, men deres slæng af medhjælpere og venner, som ofte fordriver tiden sammen med dem under viadukten, er lige dele mørke og hvide i huden.

Beboerne tæt på viadukten bryder sig ikke om deres nye naboer.

»De ser på os med et hårdt blik – som for at fortælle os, at vi ikke skal vove at angive dem, for de holder øje med os og ved, hvem vi er«, siger en kvinde.

Beboer: politiet vil ikke gøre noget
Ligesom resten af de cirka ti beboere, som Politiken har talt med, tør hun ikke stå frem med navn. De pågældende beboere bor alle i lejligheder, hvor de næsten ikke kan undgå at støde på hashhandlerne, når de skal låse sig ind i deres opgange.

»Min søn kommer på besøg en gang imellem. Jeg er bange for, at der sker ham eller mig noget, hvis jeg står frem med navn«, siger en beboer.

Men egentlig havde han lyst til at stå frem, fordi han er sur – sur på hashsælgerne og deres venner, men også på politiet.

»Jeg har ringet til politiet cirka 15 gange og sagt, at nu bliver der igen solgt hash lige foran vores ejendom. Men de har bare svaret, at det kunne de ikke gøre noget ved«, siger han.

Da Politiken er på besøg i denne uge, står der som sædvanlig to unge mænd i viadukten. En mand kommer kørende på cykel og stopper op. På mindre end et minut skifter en pengeseddel ejer, og manden får en hashklump i hånden og kører videre.

Kort efter kommer en ny kunde forbi.

Politibesøg uden gevinst
Da en af beboerne derefter ringer til politiet for at gøre opmærksom på, at der nu igen bliver solgt hash, kommer der rent faktisk en patruljevogn.

Betjentene visiterer de to sælgere, men kører så igen. Derefter fortsætter handelen ufortrødent, og de to sælgere får selskab af nogle af deres venner, hvoraf en har medbragt en kamphund i et tykt læderhalsbånd.

Beboere fortæller til Politiken, at hashhandlerne gemmer hashen bag en lygtepæl, så de kun har lidt eller intet på sig, hvis politiet skulle dukke op.

Normalt kører der biler gennem viadukten, men trafikken er blevet spærret, fordi der skal bygges en metrostation. Derfor kan man kun gå gennem viadukten i en smal passage.

»Det gør det selvfølgelig til et meget attraktivt sted at sælge hash. Betjentene er nødt til at stille vognen og gå hen til passagen, og så kan hashsælgerne nemt nå at blive advaret af deres venner«, siger en beboer.

Han har også set, at der kommer en mand på en knallert med nye forsyninger, hver gang hashlageret bag lygtepælen tilsyneladende er ved at være tømt.

MP 2200 på hovedet
Flere beboere har en stærk fornemmelse af, at handlen bliver styret fra en nærliggende kiosk. Både hashhandlerne og deres venner går flere gange om dagen ind og ud af kiosken.

»En dag var jeg inde i kiosken, og her spurgte en anden kunde damen bag disken, om »han« havde rigeligt med sig i dag. Hun svarede, at det havde han, hvorefter manden købte to øl og gik over til ham, der solgte hash den dag«, siger en beboer.

Både kiosken og viadukten ligger kun et stenkast fra Hells Angels’ rockerborg på Svanevej.

Beboerne har dog aldrig set rockere fra Hells Angels i kiosken. Derimod har beboere to gange set rockere fra Bandidos gå ned i kiosken.

Beboere har også set, at nogle af vennerne til hashsælgerne indimellem har kasketter på, hvor der er skrevet ’MP2200’. Det står for Mjølnerparken og kvarterets postnummer 2200, og ’MP2200’ er betegnelsen for den indvandrergruppe, som kommer fra Mjølnerparken – kun få gader væk fra viadukten.

Hærværk og indbrud
Henrik Svindt, der er leder af Københavns Politis bandeenhed, siger, at han er bekendt med, at der nu bliver solgt hash i viadukten, men han ønsker ikke at kommentere, om hashhandlen her styres af nogle af aktørerne i bandekrigen.

Men politiet har tidligere oplyst, at netop Bandidos samarbejder med indvandrergrupper om hashsalget visse steder i landet.

For beboerne rundt om viadukten er hashsalget ved at blive en konstant plage.

»For nylig hørte jeg pludselig en masse støj, og da jeg gik ud på opgangen, løb der nogen ud af hoveddøren. De havde smadret en del af gelænderet, og hele opgangen lugtede af hash«, siger en beboer.

Samtidig er antallet af indbrud steget markant, siden hashsalget tog til. Bare i denne uge var der to indbrud i stuelejlighederne i en opgang.

Politi: viadukten er på patruljelisten
Selv om beboerne ikke kan bevise noget, er de sikre på, at indbruddene har en forbindelse til hashhandlerne og deres venner.

»Her i stuen kan de jo se lige ind, om der er nogen hjemme«, siger en af dem, der har haft indbrud i denne uge.

Politikommissær Carsten Ahrends på Bellahøj Politistation kan godt forstå beboernes frustration.

»Vi er bekendt med hashhandlen på det sted, og stedet er også på vores patruljeliste. Derudover kører også bandeenheden patrulje der. Men vi skal også kontrollere andre steder i byen, og vi gør, hvad vi kan inden for vores ressourcer«.
 
esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
http://politiken.dk/udland/article990460.ece

Coffeeshops tvinger hashrygere til stemmeboksen

Valglokalerne har slået dørene op over hele Holland, hvor vælgerne sammensætter et nyt parlament.

Næsten 12 millioner vælgere kan stemme på henved 10.000 valgsteder frem til klokken 21.

18 partier stiller op, men ingen ventes at få flertal.

Der skal vælges 150 medlemmer af parlamentets underhus, og de første valgstedsmålinger ventes offentliggjort omkring en halv time efter valgets afslutning.

Over baren i Indica Coffeeshop lidt uden for Amsterdam hænger to kæmpe joints i papmache med en konstant glød som symbol på, at man altid kan købe en klump Sort Maroc, Bublegum eller Meltdown Ice.

Selv da rygeshoppen for nylig skulle igennem en større renovering, holdt ejeren Nol van Schaik åbent. I dag gør han dog en undtagelse og trækker stikket til gløden ud.

»Vores stamkunder er ikke motiveret til at gå ud at stemme, så ved at lukke coffeeshoppen på valgdagen tvinger vi dem til at gå ned og stemme. Vi åbner igen kl. 20, så de kan komme og se valgresultatet direkte«, siger Nol van Schaik til Politiken.

Den mangeårige forkæmper for fri hash i Holland – som både har skrevet bøger og holdt foredrag om emnet – står bag kampagnen Coffeeshopstaking.nl, der har til formål at få alle landets mange nydere af sjov tobak til at stemme på et af partierne på venstrefløjen.

Sløve rygere skal have det på den hårde måde
Sloganet ’I dag er coffeeshops bare lukket midlertidigt, men det er et varsel om, hvad der kan ske i fremtiden’ er hængt op i mange cafeer, og budskabet om, at jointen skal skoddes for en dag, har spredt sig som en steppebrand på internettet.

Men da rygerne er et »lidt sløve«, skal de have det på den hårde måde. Det bliver nærmest som en kold tyrker, når der strejkes, og stofferne er gemt væk for en stund, fortæller Nol van Schaik.

Der er i alt 150 pladser i det hollandske parlament, Tweede Kamer, så et flertal kræver 76 sæder.

»Vi håber, at vores rygere stemmer på venstrefløjen. Vinder højrefløjen, mister vi noget af vores frihed og bliver måske nødt til at lukke«, siger han.

Flere og flere regler
Inden for de seneste år har ejerne af coffeeshops oplevet, at der er blevet flere og flere regler, de skal følge. Eksempelvis er mængden af stoffer, de må sælge til kunderne, gået ned fra 30 gram per kunde til 5 gram per kunde. Desuden må de ikke længere sælge alkohol i cafeerne.

Ejerne af coffeeshops frygter, at det ender med, at de tre højrefløjspartier – de liberale VVD, Kristendemokraterne CDA og Geert Wilders Frihedsparti VVD – går sammen i en regering efter valget.

Mindre forbrug end andre lande
Alle tre partier har bebudet, at de er klar til at lukke den hollandske institution, som siden 1970’erne har formeret sig over alt i det flade land og trukket tusindvis af nysgerrige turister til.

»Vi har et lavere forbrug af stoffer end lande omkring os, som ikke har coffeeshops. Det er det bedste bevis, man kan få for, at det virker«, siger Nol van Schaik.

Kampagnen fik for nylig et ordentligt boost fra tidligere EU-kommissær Frits Bolkestein, tidligere sundhedsminister Els Borst-Eilers og professor i kriminalret Theo de Roos. I et indlæg i avisen NRC Handelsblad skriver de, at »det 30-årige hollandske eksperiment med at sælge marihuana i såkaldte coffeeshops er unikt«.

»Brugen af og afhængigheden af alle typer af stoffer ligger på niveau med eller under det europæiske gennemsnit, og langt under strammerlande som Frankrig, England eller USA«, skriver de.

700 registrerede coffeeshops
Deres pointe er, at Holland bør gøre op med sit forbud mod hyggeforbrug, som både er med til at gøre folk kriminelle og skade den generelle sundhed. I dag er der nemlig stadig et forbud mod at være i besiddelse af eller at sælge cannabis. Det retsforfølges dog ikke, når man er i besiddelse af mindre end 5 gram.

Der er i alt 700 registrerede coffeeshops. Det er dog kun de 32, der har meddelt, at de strejker i dag. Det er Nol van Schaik imidlertid ikke så ked af, for som han siger, så støtter samtlige rygesteder aktionen. Når de ikke vil lukke, hænger det sammen med, at det også er business.

»Mange frygter, at naboen holder åbent og stjæler kunderne«, siger den hollandske initiativtager.
 
Last edited:

rkp6

Member
Flere af hans slags tak :)

Lars Kragh Andersen er en mand med principper. Principper, som måske kan koste ham jobbet som betjent i København.

Han har åbent erklæret overfor kolleger og chefer, at han sagtens kunne finde på at undlade at anholde en person, selv om personen havde et kilo hash på sig.

På hjemmesiden 180grader.dk forklarer han hvorfor:
- Kan man tvinge sine værdier ned over andre mennesker? Kan man med god samvittighed visitere, ransage og straffe borgere, der er i besiddelse af indtørrede blade og andre planteprodukter? Kan man med god samvittighed opretholde et forbud, der i sin essens driver uanede mængder vold, drab og berigelseskriminalitet – her i landet og i særdelelseshed i fattigere lande? Nej, mener jeg – og det kan der næppe komme meget virak ud af at mene, hvis man var alt andet, end politibetjent. Men det er dét jeg er, skriver Lars Kragh Andersen.

Fyringstruet
Hans job hænger ifølge ham selv i en tynd tråd nu, men det får ham ikke til at holde sig tilbage.

I sin klumme langer han nemlig kraftigt ud efter kolleger og chefer, som håndhæver loven uden tanke for, om den er rimelig.

Han er bekymret over, at hans chef ville have været parat til at anholde kvinder i burka, hvis forbudet var blevet vedtaget i folketinget, og mener at chefen og hans kolleger:

Totalitære tilstande
- Tilsyneladende helt har pantsat sin moral og samvittighed i bytte for en lovtekst. En pantsætning, der i den grad fjerner den sidste nødbremse, der kan sikre mod totalitære tilstande og et skred imod politistaten. Det er da heldigt for borgerne, at lovgiverne i Danmark er (relativt) fornuftige, for de har et politi, der med al sandsynlighed vil håndhæve lige præcis det der står i loven - uden nogen hensyntagen til indholdet.

Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1359025.ece#ixzz0qMAvFEBZ
 
Quiet_Riot

Active member
Veteran
Overlæge: Særlige hashafsnit

Overlæge: Særlige hashafsnit

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/11/003116.htm

Overlæge: Særlige hashafsnit
11. jun. 2010 00.35 Indland

Opret særlige retspsykiatriske afsnit for stofafhængige patienter og acceptér deres hashmisbrug, lyder det fra overlæge Kim Balsløv fra den retspsykiatriske afdeling i Odense i Fyens Stiftstidende.

Han kommer med forslaget efter at det i går kom frem, at patienter på afdelingen både handler med stoffer og misbruger dem.

- Grundlæggende mener jeg ikke, at stoffer hører hjemme på en psykiatrisk afdeling.

Men jeg tror ikke på, at man kan kontrollere og forbyde sig ud af problemet, siger Kim Balsløv.

Bente Gertz, der er formand for psykiatriudvalget i Region Syddanmark, er enig med Kim Balsløvs forslag "et meget langt stykke af vejen".

- Vi er nok nødt til på et tidspunkt at stille os spørgsmålet, om ikke det er den vej, vi skal gå, siger Bente Gertz.
 
Quiet_Riot

Active member
Veteran
http://www.fyens.dk/article/1620121

Overlæge: Acceptér bare hashmisbrug

Hash og narko på de retspsykiatriske afdeling forsvinder ikke med øget kontrol, mener overlæge Kim Balsløv
Lav i stedet særlige afsnit for stofafhængige patienter og acceptér deres misbrug, siger han
Opret særlige retspsykiatriske afsnit for stofafhængige patienter og acceptér deres hashmisbrug.

Annonce
3 anbefaler denne artikel

Sådan lyder forslaget fra overlæge Kim Balsløv fra den retspsykiatriske afdeling i Odense.

Idéen - eller visionen, som Kim Balsløv kalder den - lancerer han efter, at Fyens Stiftstidende i går fortalte, at patienter på afdelingen i Odense handler med og indtager narko. På fem måneder har personalet beslaglagt 12 større eller mindre partier af primært hash og piller.
Kontrol duer ikke
- Grundlæggende mener jeg ikke, at stoffer hører hjemme på en psykiatrisk afdeling. Men jeg tror ikke på, at man kan kontrollere og forbyde sig ud af problemet, siger Kim Balsløv.

- Hvis vi oprettede afskærmede behandlingspladser, hvor vi i et eller andet omfang tolererer et misbrug blandt patienterne, kan vi komme i dialog med dem og af den vej minimere deres forbrug, mener overlægen.

I onsdagens avis efterlyste Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg en øget kontrol med patienter og besøgende, som man kender det fra fængsler og arresthuse. Den model tror Kim Balsløv ikke på.

- Vi har ikke hjemmel i loven til at kontrollere patienter og besøgende i samme grad som i fængslerne, siger han.
Forhindrer flugt
Bente Gertz (S) formand for psykiatriudvalget i Region Syddanmark, som driver de syddanske retspsykiatriske afdelinger, er enig. Hun tror heller ikke på øget kontrol og kan følge Kim Balsløvs forslag om at acceptere misbrug blandt patienterne ”et meget langt stykke af vejen”.

- Vi er nok nødt til på et tidspunkt at stille os spørgsmålet, om ikke det er den vej, vi skal gå, siger Bente Gertz.

Hun henviser til en endnu ikke udgivet rapport, som blandt andet undersøger om flugtforsøg blandt retspsykiatriske patienter skyldes jagten på stoffer på den anden side af muren.

- Accepterer vi stoffer i en eller anden form på afdelingerne kan vi måske hindre en del flugtforsøg, siger Bente Gertz.

Knud Kristensen, landsformand for Sind, kalder Kim Balsløvs forslag for en god idé.

- Det er første gang, jeg hører om det. Og min holdning er, at misbrug er et problem, som skal behandles. Ikke forbydes, siger landsformanden.

Interessant at flere mener forbud ikke er vejen.
Måske det kan sprede sig mere til uden for disse afdelinger. Og til måske at omfatte en almen accept af at nogle nu engang også kan nyde, og ikke nødvendigvis misbruge deres fortrukne medicin, som cannabis og hash er. Sakramente samt rusmiddel er det vel også.
Måske er det udelukkende et rusmiddel for nogle, eller en kombination, hvem ved...
 
Paddi

GanjaGrower
Veteran
http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Holstebro/2010/06/17/092718.htm

Ninja-våben i skunk-laboratorium
17. jun. 2010 09.31 Holstebro
Årvågne vidner sikrede onsdag anholdelse af to skunk-producenter med kastevåben i Holstebro.

Vidnerne opdagede en mistænkelig bil på Ternevej, og da politipatruljen ankom, viste det sig, at Mazdaen burde have været den Renault, der passede til nummerpladerne. Patruljen opsøgte derefter Renaultens ejer på hjemadressen i Tinggården i Holstebro. Den viste sig at indeholde et fuldt ekviperet skunk-laboratorium.

Politiet konfiskerede fuldt produktions-udstyr og 33 skunkplanter, og der ud over 50 såkaldte thaipiller, der er kendt i doping-kredse. Endelig indeholdt skunk-laboratoriet også ulovlige kasteknive, ninja-kastestjerner og knojern.

To mænd på 20 og 17 år blev anholdt onsdag formiddag - og løsladt onsdag eftermiddag uden at have været i grundlovsforhør, fortæller Ole Hoffmann fra efterforsknings-enheden under Midt- og Vestjyllands Politi.

Trist historie.
Dog positivt at "fuldt produktions-udstyr og 33 skunkplanter" ikke begrundede en fremstilling i grundlovsforhør, selv om der blev fundet både kaste-/slagvåben og doping.

Trods alt en lille trøst for os hobbygrowers. Så længe vi holder os til forholdsvis få planter til eget forbrug, bliver vi ikke fremstillet i grundlovsforhør, dvs vi "blot" får en bødestraf for at dyrke og nyde vores hobby. En hobby der ikke skader andre eller koster samfundet penge!

P :smoke:
 
DK2670_01

Member
tvært i mod så sparer samfundet på at jeg dyrker og ikke skal have tilskud til alverdens kemiske piller og sygoloer ;)

Meeeen det er vist ved at være tid til sommerens agurge-tid ;)

33 planter = skunk-laboratorium ... *LOOOOOOOL*
hvem faen har ikke 33 planter kørende ?? jeg har da 32 planter under én 600w pære *GG* jeg vil da mene at man skal op på minst 4-6 lamper før det begynder at nærme sig betegnelsen "skunk-laboratorium" ;)
 
Latest posts

Latest posts

Top