What's new

Cannabis nyheder fra medierne

esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
måske en god ide at samle diverse små nyheder i en tråd. her en af slagsen:

Små drenge tvinges til at sælge hash

Forældre slår alarm: Børn fra Gellerup i Århus tvinges af bydelens kriminelle til at sælge hash
09:28 - 26. feb. 2010 | David Andersen


48-_rig_somalier_kn_480596d.jpg

Gellerup har en høj koncentration af indvandrere og efterkommere. Billedet her fra Gellerupparken har ikke noget med den konkrete sag at gøre. (Foto: Claus Bonnerup)































Børnepushere er blevet så stort et problem i Gellerup i Århus, at bekymrede forældre har slået alarm, og bedt politi og myndigheder om at gribe ind, før det er for sent.
Det skriver Århus Stiftstidende fredag.
- Det er første gang, vi fra forældre hører så konkret om mindreåriges hashhandel. Vi er ikke på anden vis bekendt med, at der skulle være et problem med børnehandlere her i området, fortæller lederen af nærpolitiet i Brabrand og Århus Vest Jens Espensen til Århus Stiftstidende.
Indleder målrettet kampagne
Drenge på ned til 13 år tvinges ifølge forældrene til at tage ind til Århus Midtby og sælge hash. Overskuddet skal de aflevere til bydelens hårde kriminelle.
Politiet tager sagen alvorligt, og indleder nu en målrettet kampagne.
Det glæder distrikslederen for ungdomsklubberne i området, Anders Glahn.
- Jeg er ikke spor overrasket over oplysningerne om mindreårige hashpushere, siger han til Århus Stiftstidende.


Kilde: http://ekstrabladet.dk/112/article1305782.ece#ixzz0gdAJX9lP
 
N

NellaK

Synes de skal slå i bordet og bede om en apv .
 
Last edited:

DonB

Member
Jeg ville også sige til min forældre at jeg var blevet tvunget til at sælge hash(Altså hvis jeg kun var 13)
Det er sku da meget nemmere end at sige at jeg gør det af egen fri vilje.
 

esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
rocker hash

http://nyhederne.tv2.dk/article/29105532/?rss

Anholder mænd for 220 kilo hash

Længere tids efterforskning førte i dag til anholdelse af fire mænd med tilknytning til rockermiljøet på Sjælland.

Mændene sigtes for indsmugling og for*søg på indsmugling af 220 kilo hash, oplyser politiinspektør Magnus Andre*sen fra politiets bandeenhed, Task Force Øst.

Mændene er henholdsvis 24, 29, 34 og 42 år. De er ikke fuldgyldige medlem*mer af rockermiljøet, men har altså længe været i ordensmagtens søgelys.

En kurer sidder i forvejen fængslet i samme sag.

Narkoring i Roskildeområdet
Alle fire mænd fremstilles i morgen i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, og politiet vil begære lukkede døre.

Det er blot fem dage siden, at Task Force Øst senest slog til mod en formodet narkoring i Roskildeområdet. Syv personer blev varetægtsfængslet for mindst ni kilo amfetamin. Blandt de fængslede er en 36-årig Bandidosrocker, der menes at være hovedmanden i sagen.

Task Force Øst holder til i Karlslunde og består af 75-80 betjente. Bandeenheden har eksisteret siden oktober 2009.
 

Paddi

GanjaGrower
Veteran
NellaK said:
Skandale ..........den der høre til i brokkassen nærmest
Ved ikke hvilken du refererer til, men tror jeg er enig

Generelt om denne tråd:
Personligt synes jeg ikke det er fedt at læst om hashsmuglere der bliver snuppet med hashfyldte kondomer i maven, mindreårige der sælger hash.....you name it...

Sådanne ting hænger ikke sammen med min verden hvor der dyrkes cannabis på hobbyplan :huggg:

Men okay. Nogle af jer synes åbenbart at vi skal blande gode cannabishobbytråde med kriminalstof :crazy:


Bare mine 5 øre til denne tråd

P :rasta:
 

esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
jeg synes det er vigtig info om hvordan situationen er så længe cannabis er ulovlig. kan bruges som argumenter i debatten om legalisering. er i ikke enige så slet slet slet. efter min mening handler icm ikke kun om at dyrke. læs rundt og find selv ud af det.
 
N

NellaK

Enig paddi man burde ikke reklamere med "bad news " angående vor hellige urt da disse artikler skaber nok bad wibes i forvejen.
Så lad os istedet vise hendes skønhed og vores kærlighed til hobbyen til folket . Dette er der mere brug for .....
Smid fremtidige bad news i crapkassen :)
Ikke at vi skal lukke øjnene for disse meeen lad dog anti fri canna medierne styre det dårlige pr som de forvalter ret ringe i forvejen muhuahahaha jeg ville eks aldrig have læst de her bad news hvis ikke de var postet her hehe
 
N

NellaK

jeg synes det er vigtig info om hvordan situationen er så længe cannabis er ulovlig. kan bruges som argumenter i debatten om legalisering. er i ikke enige så slet slet slet. efter min mening handler icm ikke kun om at dyrke. læs rundt og find selv ud af det.

Vores argument for fri canna bør ikke være folk som i forvejen er blevet stigmatiseret og åndeligt voldtaget af mediers og højre fløjens holdninger omkring cannabis..Folk der ikke er venlig stemte over for vores urt ville absolut intet positiv se ved disse artikler og hvad er argumentet så værd ????? De kan ikke bruge "hvis det havde været lovligt var de slet ikke blevet anholdt også var de slet ikke blevet tvunget til at pushe" til noget for disse mennesker er i deres øjne ud fra artiklerne undskyld sproget...Perkere og rockere! selv amfetamin bliver oplyst så hr og fru danmark rigtig kan se disse brilliante argumenter for fri hash ...Hvorfor skal det gøres lovligt ??? Det står der intet om... disse argumenter skal der kæmpes for.

Stay safe n high
 
N

NellaK

Ja det så også en mulighed :) men man læser jo også se og hør selvom der er kommet se og hør mand med , det kunne jo være at der var gode news ;)
 

GDK

High Class Grass
Veteran
. efter min mening handler icm ikke kun om at dyrke. læs rundt og find selv ud af det.

Yessir!!! Manden har ret....Det danske forum virker som om at Paddi overfortolker sin status som mod og derfor vil håndhæve hver eneste regel i TOU´en med vold og magt. Kig jer omkring...nogle af de største distibutører af MJ i US diskuterer salg, bytning af kloner og alt muligt andet her hver eneste dag...Man skulle ikke tro at du var MJ aktiv, så autoritetstro som du er Paddi....og de sarkastiske smileys klæder slet ikke en moderator, som bør forholde sig voksent til tingene. Loosen up brother....vi kan sagtens opføre os voksent herinde uden at vi behøver en "betjent" til at irettesætte og være kællingesur. Og du må ikke tage det som et angreb...jeg har bare fulgt med gennem længere tid og jeg kan sagtens se at dette forum har en højere procentdel af regelrytteri etc., end andre fora på IC. Gypsy er IKKE THC...

Stay Safe
 

Polle Pot

Member
Er enig med GDK.

Vi kan ikke alle dyrke monster buske ligesom Paddi. Folk som bor i tætbebyggede områder osv.. Og for os, er det kriminelle marked svært at komme uden om, hvis man gerne vil nyde urten. Udover at være relevant for mig, syntes jeg også nr 2 artilken omhandler vores "fælles sag" for fri urt. Fordi den afslører hvor absurd en situation, et kæmpe sort marked skaber.
Hvis denne artikel var på engelsk kunne den sagtens ligge i "Cannabis Laws & Cannabis Legislation". Jeg syntes bestemt vores danske sektion, skal kunne rumme den politiske/samfundsmæssige del af cannabis. Så fremt det der bliver postet er på dansk selvfølgelig :)

Jeg syntes bare du skal kigge den anden vej, hvis du ikke bryder dig om det du læser Paddi :) Fordi det ikke er relevant for dig, kan det godt være for andre.
 
N

nizzle

Er enig med GDK.
Og for os, er det kriminelle marked svært at komme uden om, hvis man gerne vil nyde urten.

Er det ikke netop derfor vi selv dyrker, det er det hvertfald for mig, ved ikke med dig.

men synes da der skal være plads til lidt "news", selv om jeg ikke selv finder det relevant.
er der nok andre der gør, men folk er også forskellige og derfor skal der også være plads til lidt af hvert.


:asskick:
 

esbe

hybridsfromhell
Mentor
Veteran
endnu et eksempel på hvad kriminalisering af cannabis medfører:

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=8312

Nettet flyder med kunstig cannabis

Ulovlige rygeblandinger markedsføres som 'potent røgelse' på nettet. I virkeligheden er røgelsen en kemisk efterligning af cannabis

Internettet er en sand legeplads for forhandlere af potent og ulovlig røgelse. På den danske hjemmeside www.energiser.dk kan man for eksempel købe røgelsesblandingen 'Kronic', som lover 'en overlegen effekt fra en raffineret kombination af nye ingredienser'.

24timer satte sig for at teste, hvad denne 'potente røgelsesblanding' i virkeligheden indeholder.

Ifølge deklarationen indeholder rygeblandingen økologiske urter og ekstrakter, men vores undersøgelser viser, at 'Kronic' i virkeligheden er tørret plantemateriale, som er blevet oversprøjtet med kemikaliet JWH-018. Et kemikalium, som er forbudt i Danmark og i en lang række europæiske lande.

Navnet JWH-018 dækker over et kemisk fremstillet cannabinoid, som er beslægtet med THC. THC er det stof i cannabis, som gør dig skæv. JWH-018 har den samme effekt som THC, men er bare langt kraftigere.

Kemikaliet er dog kun ét blandt mange. Ifølge Det Europæiske Overvågnings*center for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) er 'røgelsen' ofte en uskøn blanding af stoffer, som alle er kemisk fremstillet i laboratorier, og som ikke er afprøvet på mennesker.

På grund af den manglende eller forfalskede varedeklaration har forbrugerne ikke en chance for at vide, hvad de egentlig indtager.

»Vi ved næsten intet om giftigheden af de syntetiske cannabinoider, eller hvordan menneskekroppen reagerer på dem. Koncentrationen og typen af stofferne i de forskellige blandinger varierer meget, så derfor kan risikoen for en overdosis eller alvorlige bivirkninger ikke udelukkes,« siger Dominque Lopez, videnskabelig leder i EONN.

Omstillingsparat marked

De kunstige stoffer vækker også bekymring hos danske misbrugskonsulenter.

»Der er ingen kvalitetssikring på de her produkter. Du aner ikke, hvad det er, du indtager. Jeg så gerne, at det blev afkriminaliseret, så man i stedet kan kontrollere, hvad der kommes i,« siger Henrik Rindom, der er speciallæge i psykiatri og arbejder på Stof*rådgivningen i København.

De syntetiske cannabinoider giver også rynker i panden blandt medlemslandene i EU. En rapport fra EONN viser, at siden man opdagede JWH-018 i en rygeblanding kaldet 'Spice' og derefter forbød blandingen i en række lande, er mindst 27 andre plantebaserede rygeblandinger dukket op online. Det er altså et yderst omstillingsparat marked, som lovgiverne kæmper imod.

»Forsøg på at undgå narkolovgivningen med nye stoffer er ikke noget nyt. Det nye er antallet af produkter, og at markedet reagerer meget hurtigt på lovmæssige indgreb ved at fremstille helt nye kemikaliesammensætninger, som der endnu ikke er nogen lov imod,« siger Dominque Lopez.

Politi:Hold øjnene åbne

Den store kreativitet på markedet og den bevidste manipulation med produkternes deklarationer betyder, at du ikke kan stole på hverken hjemmesiderne eller produkterne. De kan nemlig både være farlige og ulovlige.

Vicepolitiinspektør i Rigspolitiet Jørgen Iselin opfordrer folk til at holde øjnene åbne og fortælle politiet, hvis de støder på forhandlere af de forbudte stoffer:

»Fortæl os, hvad du ser. Men hold dig helt fra det, for du aner ikke, hvad der er i det.«
 

Latest posts

Latest posts

Top