Cannabis nyheder fra medierne

[esbe]

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1689129.ece

Ny skæv forskning: Pot er ikke usundt for lungerne

Argumentet om at det skulle være skidt for lungerne at fyre en fed er så småt ved at gå op i røg

Spørger man en række amerikanske forskere bag en ny undersøgelse, så har folk, der ind imellem ryger pot, ligefrem stærkere lunger end ikke-rygere. Det skriver Medical News Today.

Lejlighedsvis rygning af marihuana kan oven i købet øge lungernes kapacitet og volumen, tyder undersøgelsens resultater på. Resulaterne er publiceret i Journal of the American Medical Association.

Volumen skal i denne sammenhæng måles på den mængde luft, som en person kan udånde efter at have suget en ordentlig portion luft ned i lungerne.

SE OGSÅ: TV: Hashryger-slik forager i USA

5000 mænd og kvinder undersøgt
Undersøgelsen er foretaget af University of California, San Francisco samt universiteter i Alabama og Birmingham. Den strækker sig over to årtier og involverer 5000 amerikanske mænd og kvinder.

- Med et stigende brug af marihuana og flere mennesker, der har været eksponeret for det og fortsætter med at være det, så er det vigtigt for den offentlige sundhedsoplysning og videnskaben at vide, hvor stor skade det gør ved lungerne, siger Stefan Kertesz, der en af undersøgelsens forfattere, til Medical News Today.

Han tilføjer, at mange af de forsøgspersoner, der røg en enkelt joint om dagen gennem syv år, ikke havde nogen nedgang i deres lungekapacitet.

LÆS OGSÅ: Hashforsøg: Folketing holder med rockerne

Tobak er stadig skidt
Forskerholdet har taget højde for de personer i undersøgelsen, der i forvejen ryger cigaretter. Resultater viste her, at skaden fra cigaretrøg var tydelig hos rygerne, hvorimod der ikke var synderlige tegn på nedgang i lungekapaciteten hos dem, der kun røg pot, men ikke cigaretter.

Det vides endnu ikke, hvorfor tobak gør så megen mere skade end marihuana. Men ifølge forskerne har THC (Det euforiserende stof i cannabis, red.) en dulmende effekt mod betændelse.

 

[esbe]

http://www.jv.dk/artikel/1521482:Aabenraa--Aabenraa-har-faaet-sin-foerste-hashcafe

Aabenraa har fået sin første hashcafé

Navnet på stedet skal læses 7-4-20 coffee shop. Navnet opstod, da ejerens ekskæreste engang skulle sige 24/7, men hun fik det sagt bagfra.

RAZZIA: Søndertorv har fået en ny beboer. En café ved navn "7-4-20 Smokers Union", som er en coffee shop, der sælger og tillader hash.

Det er ikke noget, der huer byens politi, og derfor ransagede de sent lørdag aften stedet. Udbyttet var et halvt gram hash, et halvt gram kokain, 39 gram skunk og en digitalvægt.

Det er første gang, der dukker en decideret hashcafé op i byen, og vicepolitiinspektøren vil derfor hente viden udefra, for at blive klar over politiets muligheder.

– Det er ikke særlig smart hverken for byens borgere eller byens ungdom, at man kan komme sådan et sted. Derfor lægger vi nu et kontant tryk, og vi vil gøre, hvad vi kan for at få det lukket, siger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra lokalpolitiet.

Selvom politiet ransagede stedet i weekenden, kører stedet videre. Derfor ønsker politiet nu at komme med en advarsel til borgerne.

– Stedet kan tiltrække unge, og det er uheldigt. Hvis de unge siger, de skal i den nye kaffebutik, så skal forældrene vide, at det ikke er nogen traditionel kaffebutik, siger Knud Reinholdt.

Relaterede artikler:
> Manden bag hashcaféen i Aabenraa: Det er ulovligt, men nødvendigt

http://www.jv.dk/artikel/1521486:Aa...-i-Aabenraa--Det-er-ulovligt--men-noedvendigt

Manden bag hashcaféen i Aabenraa: Det er ulovligt, men nødvendigt. Baris Pekerman ønsker åbenhed omkring salget af hash, så det ikke foregår i det skjulte.

Hash er helbredende: Manden bag byens nye hashcafé, Baris Pekerman, kender selv til det hemmelige hash-marked. Tidligere solgte han selv hash i det skjulte, men da han oplevede, hvordan kunderne blev yngre og yngre, fik han nok.

– Det ses helt tydeligt, at jo mere rygerne jages, jo yngre bliver de. Derfor vil jeg hellere gøre det åbent, for på den måde kan jeg også kontrollere, at det er hash, der ryges – og aldrig de hårde stoffer, siger han.

Også selvom du er helt klar over, at det, du gør, er ulovligt?

– Det betyder intet. Det er også helbredende. I Californien langer de det åbent over disken. Jeg ved godt, at det er ulovligt, men nogen må tage kampen, siger han til JydskeVestkystens Aabenraa udgave i dag.

 

[lalandia]

Go Baris.. Det er sq dejligt at se, at flere og flere stiller sig til offentlig skue med risiko for en dom til følge. Det er det jeg kalder kampånd, så al respekt herfra den skallede selvforsyner

 

[420empire]

Alt ære og respekt til Baris. Syntes det er en spændende tanke, at tænke, hvis nu hele DK blev plastret til med cannabiscaféer, så ville ostene få travlt. ! :-D

 

[dragongrower]

hah.. åbenrå. Der boede jeg engang. Håber den stadig er der når jeg kommer forbi byen næste gang

 

[esbe]

Baris interview tv http://www.tvsyd.dk/artikel/185785:Hash-butik-i-Aabenraa?rss&forside

En hashhandler har åbnet butik i Aabenraa, hvor man kan købe alt det hash, man har lyst til - selvom det er ulovligt.

Baris Pekerman ved godt, at det er ulovligt at sælge hash - alligevel har han sin butik.
Det er første gang, der dukker en decideret hashcafé op i Aabenraa.

 

[legalizeDK]

respekt til ham.

 

[esbe]

http://www.information.dk/448657

FjernstyredeFrank Jensen

Finn Rudaizky, medlem af Borgerrepræsentation (DF)

På Københavns Rådhus har Enhedslisten sat sig godt og grundigt på byens socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen. Han kan knap nok rokke med ørerne, for Enhedslisten bestemmer næsten alt.

Og Frank Jensen gør ikke modstand, da han allerede nu betaler en del af prisen for sit genvalg i november 2013, hvor Enhedslistens stemmer antagelig bliver afgørende. Spørgsmålet er, om Frank Jensen og Socialdemokraterne ikke var politisk bedre tjent med at føre socialdemokratisk politik, i stedet for en ekstremt yderligtgående Enhedslistepolitik fjernstyret af en nærmest anarkistisk hovedbestyrelse?

Et eksempel på Jensens eftergivenhed er sagenom legalisering af hash i København. Statsminister Helle Thorning (S) har advaret mod legalisering af hash. Justitsminister Morten Bødskov (S) har, på regeringens vegne, utvetydigt afvist, at København skulle få tilladelse til legalisering af hash. Det samme gjorde Frank Jensen selv, da han var justitsminister.

Men Enhedslisten giver imidlertid ikke op, og i dag er Frank Jensen pludselig blevet bannerfører for, at hash frigives. Det er Enhedslisten meget tilfreds med.

Jeg har aldrig set en så politisk svækket og eftergivende socialdemokratisk overborgmester.

Med Frank Jensens håndtering af sine politiske ambitioner kan hovedstadens københavnere kun frygte endnu mere indflydelse til Enhedslisten.

Det kan kun forhindres ved at sige nej tak til Frank Jensen.

http://www.information.dk/448959

Rudaizky er helt ude i hampen
Af Frank Jensen

I et indlæg i Information beskylder Finn Rudaizky (DF) mig for at være Enhedslistens marionet, fordi jeg går ind for et forsøg med kontrolleret salg af hash i København. Man kan spørge sig selv, om Rudaizky overhovedet følger med i Københavns kommunale politik.

For det første har københavnske socialdemokrater længe ønske at se på alternativer til en forbudspolitik. Alle erfaringer viser, at forbudspolitikken omkring hash er slået fejl. Antallet af hashmisbrugere i Danmark er steget stødt, og hashhandlen udgør i dag en milliardomsætning for de organiserede kriminelle. Det er to tendenser, vi gerne vil til livs, og derfor er vi nødt til at se på løsninger.

For det andet er der i mine øjne en ganske væsentlig forskel på at legalisere hash og på at frigive det, som Finn Rudaizky i sit indlæg påstår, jeg vil.

Jeg vil ikke give los og frigive hash for, at fl ere mennesker skal ryge det. Jeg vil gennemføre en forsøgsvis legalisering af hash, hvor det bliver lovligt at købe hash under kontrollerede former – det kunne for eksempel være på apoteker.

En forsøgsvis legalisering af hash giver os mulighed for at se på de sundhedsmæssige udfordringer, der er omkring brugen af hash. Både gennem oplysning og vejledning ved den direkte kontakt med brugerne, og gennem kontrol med den hash, der sælges, så hashpsykoser så vidt muligt kan undgås.

Samtidig undgår vi, at brugerne kommer i kontakt med det hårde, kriminelle miljø, som i øjeblikket sidder på hashhandlen i København.

Forbudspolitikken har fejlet
Håbet er, at vi ved at gennemføre en forsøgsvis legalisering kan fjerne en milliardomsætning fra de organiserede kriminelle, og dermed svække de bagmænd, som også står bag andre former for grov kriminalitet.

Jeg er ikke ude på at hente opbakning fra Enhedslisten, når jeg bakker op om en forsøgsvis legalisering af hash. Jeg har lært af mine erfaringer som justitsminister og som overborgmester, at forbudspolitikken er slået fejl. Vi er helt enkelt nødt til at gå nye veje.

Jeg indrømmer gerne, at jeg er blevet klogere på området. Jeg håber, at mine socialdemokratiske kolleger på Christiansborg også bliver mere åbne for tanken, når vi ved den forestående konference i marts begynder at tegne skitsen til en københavnermodel for legalt salg af hash.

Det er hverken rød eller blå politik. Det er det eneste rigtige.

 

[esbe]

tv zulu i aften, om legalisering\afkriminalisering af cannabis

http://zulu.dk/video/video/fri-hash-i-danmark

ÉN GANG FOR ALLE!
Christian Fuhlendorff er har sat sig for det umulige – at afgøre livets store spørgsmål én gang for alle!

Hver uge inviterer han to relevante debatører i ilden, for at kæmpe for deres syn på kontroversielle emner som 'skal hash lovliggøres?', 'bør kongehuset afskaffes?' og 'findes gud´?

Fuhlendorff er dommer i den løsslupne debat, og én ting er sikkert. Ingen forlader studiet før sagen er afgjort!

Se - og debattér med - fra på mandag kl. 22.20!

 

[esbe]

"New Marijuana Horticulture (the bible) Rewrite Needs Your Input!
by Jorge Cervantes , 01-14-2013 at 09:39 AM

The 5th edition of Marijuana Horticulture The Indoor/Outdoor Medical Grower's Bible rolled off the press in 2006, 7 years ago. So much has changed since then - technology, laws, genetics, etc.!

Here is the rough Table of Contents for the Marijuana Horticulture (bible) book update. I have been working on this update for the last 5 years and it is nearing completion. The book is completely rewritten. Much of it is edited and more than two thirds of the images have been selected.

The update will contain about twice as many words and images as the current (5th) edition. The 5th edition contains about 155,000 words and 1,120 images. The new 6th edition update has about 330,000 words and 2,000+ images. The new 6th edition will also change in format to 8.5 x 11 inches, similar to an A4 format. Overall the new edition is more than twice as big as the current editon.

I will post excerpts in the upcoming weeks from the new updated book in this forum and ask for your help.

If you add content (research, text and images) that I request and it is published, your screen name will appear in the book. If you have the 5th edition of Marijuana Horticulture you will see more than 300 names of contributors in the "Credits" section in the front of the book. This is where your name will appear.

So far I do not have an official release date. My best guess is that it will be in print some time near the end of 2013. The electronic edition will appear about 3 months before the print edition.

Specific chapters will also be released in e-book format as they become available. I will advise you on this website as new electronic chapters/books become available.

I have been working on the update of "the bible" for more than 5 years. Finally, I can see the light at the end of the tunnel. You can see the new updated Table of contents at
http://www.marijuanagrowing.com/showthread.php?1240-Marijuana-Horticulture-Update-Sixth-Edition

-man kan også følge og komme med input til Jorge her https://www.facebook.com/JorgeCervantesTV

 

[legalizeDK]

tv zulu i aften, om legalisering\afkriminalisering af cannabis

http://zulu.dk/video/video/fri-hash-i-danmark

fuck en spadser ham fra konservativ

fedt da han skulle læse op til sidst LOL

 

[esbe]

http://videnskab.dk/kultur-samfund/hashrygere-er-ikke-kun-misbrugere

Hashrygere er ikke kun misbrugere

Hashrygere bliver ofte betragtet som ofre og misbrugere, men det provokerer socialantropolog Flore Singer Åslid.

Af: Elin Fugelsnes, Norges Forskningsråd

Socialantropolog Flore Singer Åslid vil studere brugen af cannabis blandt personer med et højt forbrug.
»At sige, at alle, der bruger cannabis, per definition er misbrugere, vil være det samme som at sige, at alle, som drikker, er alkoholikere,« mener Flore Singer Åslid, som er post.doc-stipendiat ved NTNU - Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.

Hun er træt af, at cannabisbrugere altid bliver sat i bås, og at det stort set kun er de problematiske sider ved cannabis, som bliver diskuteret.

I et post.doc-projekt, som er finansieret af Det Norske Forskningsråd, skal hun studere brugen af cannabis blandt personer over 30 år med et højt forbrug af stoffet over tid.

»Jeg vil bidrage til, at vi får en dybere indsigt i problemstillingerne bygget på erfaringer fra brugere. Det er dem, der faktisk bruger stoffet, der har mest viden om, hvorfor de bruger det, hvornår de bruger det, sammen med hvem de bruger det, og i hvor store mængder de bruger det. Men disse personer er sjældent blevet hørt,« mener Singer Åslid.

Brug eller misbrug?
Det er en udbredt tanke, at cannabis skaber afhængighed og skal behandles, men ifølge socialantropologen er det meget mere komplekst end som så.

Mange bruger stoffet for at slappe af og have det sjovt - akkurat som alkohol. Nogle for at håndtere smerte, mens andre blot er nysgerrige.

»Forskningsmæssigt ved man fra tidligere, at de allerfleste ikke får de store problemer og vil formindske deres forbrug over tid. Yderst få af dem, jeg har talt med, oplever deres eget brug som værende et 'misbrug',« påpeger Singer Åslid.
Hendes foreløbige erfaringer er, at afhængighed eller såkaldt 'misbrug' ikke nødvendigvis handler om, hvor meget en person ryger. Det afgørende er den sammenhæng, cannabis bruges i - noget som omfatter blandt andet personens alder, livssituation, familiebaggrund og psykiske helbred.

Skal se på helheden
Den ene gruppe deltagere i hendes undersøgelse består af velintegrerede personer med arbejde, familie og venner, såkaldte 'rekreationsbrugere'.

Den anden gruppe deltagere er mere socialt marginaliserede og har måske ikke arbejde, uddannelse eller et netværk udenfor rusmiljøet.


Flore Singer Åslid mener ikke, at hashrygere blot er ofre og misbrugere.
I den sidste gruppe kan brugen af cannabis ofte opleves som et tillægsproblem eller forværre et allerede eksisterende problem. For rekreationsbrugerne derimod kan brugen af cannabis ifølge Singer Åslid være lige så uproblematisk som at tage sig en øl.

»Afhængigheden optræder ikke i et vakuum, men i en større sammenhæng. Så længe man ikke tager hensyn til dette, vil man heller ikke kunne etablere hverken en effektiv forebyggelse eller en behandling,« understreger socialantropologen.

Hun forklarer, at det som regel er dem, som er mest sårbare, der normalt vil udvikle problemer på sigt. Stigmatiseringen gør det ofte svært at opfange dem, før det er for sent.
»For disse personer er det vigtigt, at vi får et mere pragmatisk og mindre moralistisk syn på cannabis helt generelt, således at de kan få hjælp uden at blive dømt,« siger hun

Mere effektiv politik
Socialantropologen håber på, at hendes forskning kan bidrage til en mere nuanceret debat omkring cannabis.

»Det er ikke muligt at tale om, at cannabis er farligt eller ufarligt uden at se på konteksten. Stoffet i sig selv er kun en lillebitte del af en helhed,« siger hun og fortsætter:

»En bruger sagde en gang: 'Misbrug er at bruge hashen således, at du ikke har nogen glæde af den. Og man må kunne tilføje, at dine omgivelser også skal trives'.«

Et vigtigt mål med projektet er at identificere, hvilke faktorer som bidrager til problematisk brug og afhængighed på den ene side, og hvad der ligger til grund for mere uproblematisk brug på den anden side.

»Når vi ved det, bliver det også muligt at håndtere brugen af cannabis på en mere effektiv måde i dagens samfund,« mener Singer Åslid.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

 

[esbe]

http://da.unipress.dk/udgivelser/c/cannabis/

Cannabis
Forbrug, interventioner og marked i Danmark

En del af serien Samfund og rusmidler (2) og fagområderne Rusmiddelforskning og Samfundsvidenskab

Redigeret af Helle Vibeke Dahl og Vibeke Asmussen Frank

Med bidrag af Esben Houborg, Katrine Schjødt Vammen, Kim Møller, Morten Hesse, Sébastian Tutenges, Betina Bang Sørensen, , Vibeke Asmussen Frank, Mads Uffe Pedersen, Maria Dich Herold, Sveinung Sandberg, Anne-Sofie Christensen, Susanne Villumsen, Helle Vibeke Dahl, Mette Kronbæk og Torsten Kolind
Cover

ISBN 978 87 7124 036 8
Paperback: kr. 249,95
223 sider
Udgivet 2012

Indholdsfortegnelse
Pressen skrev

Høj, skæv eller stenet. Op imod halvdelen af alle danskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis været det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at være relativt mildt og harmløst. I de seneste 5-10 år er der dog kommet et øget fokus på, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader.

Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danmark belyser, hvordan vi som samfund forholder os til cannabis, og undersøger betydningen af den skærpede, og overvejende negative, opmærksomhed på cannabis. Danmark har indført en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med "hårde" stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at søge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde før, især i de unge.

Bogen er baseret på empirisk forskning og undersøger både antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvordan samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.
Indholdsfortegnelse

DEL 1: FORBRUG OG MISBRUG AF CANNABIS

Hashbekymringer 1965-1969

Forbrug, kontrol og normalisering af cannabis

Hashrygere på Roskilde Festival

Fortællinger om hash på tekniske skoler: elevernes perspektiver

Teenagere der misbruger hash og andre stoffer

DEL 2: PRODUKTION OG DISTRIBUTION AF CANNABIS

Cannabis, kultur, marked

Dyrkning af cannabis i Danmark

DEL 3: INTERVENTIONER

Cannabisbehandling i Danmark

Hverdagens sociale orden i danske fængsler
Pressen skrev
Dennis Nørmark, Jyllands-Posten

"lødige og informative gennemgange af, hvad man ved om forbruget af stoffet."

"et udmærket billede af et liv, der leves omkring cannabis, og de holdninger, der former sig til det i den offentlige debat."

uddrag:

Introduktion: Cannabis i Danmark
Vibeke Asmussen Frank & Helle Vibeke Dahl
Cannabis er en af verdens ældst kendte kulturplanter. Den stammer
oprindeligt fra Centralasien, men er med tiden blevet spredt til samtlige
kontinenter og trives i de fleste klimazoner. På baggrund af arkæologiske
fund og skriftlige kilder mener man, at menneskets brug og dyrkning
af planten går omkring 10.000 år tilbage i historien. Ud over at tjene
mangfoldige nytteformål, såsom anvendelse af plantens slidstærke fibre
til fremstilling af tekstiler, reb og tovværk samt brug af de olieholdige frø
som føde til mennesker og dyr, har cannabis været benyttet i religiøse
og rituelle sammenhænge og til medicinske formål (Abel 1980; Aldrich
1997; Grinspoon & Balakar 1997). Nylige analyser af plantemateriale fra
et gravfund i Gobi
‑
ørkenen i Kina har vist, at der var tale om 2700 år
gammel, kultiveret og omhyggeligt sorteret cannabis, hvis indhold af
psykoaktive stoffer svarer til det, der findes i den cannabis, som anvendes
som rusmiddel i dag (Russo 2008). I hvilket omfang cannabis har været
brugt som rusmiddel op gennem tiderne, er dog uvist. Til gengæld er
det ganske vist, at cannabis i løbet af de sidste fem årtier har indtaget
rollen som et af verdens mest populære rusmidler (Room et al. 2010).

Cannabisforskning bærer præg af en betydelig overvægt af biolo
‑
gisk, farmakologisk og psykiatrisk funderede tilgange, som sjældent for
‑
holder sig til den sociale og kulturelle kontekst, hvori brug og distribution
finder sted. Denne antologi tager med sit udgangspunkt i cannabis som
et nutidigt rekreativt rusmiddel afsæt i forskellige socialvidenskabelige
tilgange. Artiklerne bygger på empirisk forskning og perspektiverer på
forskellig vis, hvad brug og opfattelser af brugen af cannabis indebærer og
har medført på individ
‑
såvel som på samfundsplan. Artiklerne belyser
og diskuterer således en række aspekter og problemstillinger vedrørende
brug, misbrug og afhængighed af cannabis. Idet der er tale om et ille
‑
galt rusmiddel, er brugen heraf dog ikke kun et individuelt anliggende.
Således udfoldes i antologien også de samfundsmæssige interventioner,
som er iværksat over for cannabis, og som omfatter indsatser af både
lovgivnings
‑
, behandlings
‑
og forebyggelsesmæssig art.
8
CANNABIS



INDHOLD

Bogen er opdelt i tre overordnede temaer:
Produktion og distribution
af cannabis, Forbrug og misbrug af cannabis
og
Interventioner
. I den første
del diskuteres hhv., hvordan lovgivningen har udviklet sig i Danmark,
hvordan cannabismarkedet forandrer sig, og hvordan samfundsmæssige
holdninger over for cannabis har ændret sig og skaber nye forståelser af
rusmidlet. Den anden del omhandler forskellige aspekter af og perspek
‑
tiver på brug, misbrug og afhængighed af cannabis. Sidste del diskuterer
forskellige behandlingsmæssige interventioner over for cannabismisbrug.

I det følgende introduceres fire vilkår for at beskæftige sig med
cannabis i socialvidenskabelige forskningssammenhænge. Det første er,
at cannabisplanten indeholder psykoaktive stoffer med euforiserende og
bevidsthedsændrende virkning. Det andet er, at cannabis i dag – næst
‑
efter alkohol og tobak – er det mest udbredte rusmiddel, hvormed det
også er sagt, at det ikke blot er en marginaliseret del af befolkningen, der
bruger, har brugt eller blot prøvet at indtage cannabis. For det tredje, at
cannabis er et illegalt rusmiddel, der er reguleret både via national og
international lovgivning. Og endelig, at den samfundsmæssige indsats
over for cannabis i Danmark ikke kun består af kontrolindsatser, men
også velfærds
‑
og sundhedsorienterede indsatser.
Cannabisplanten og dens egenskaber
Cannabis er den latinske betegnelse for den etårige plante, som på dansk
også kendes under navnet hamp. Den inddeles almindeligvis i tre un
‑
derarter:
Cannabis sativa
,
Cannabis indica
og
Cannabis ruderalis
. Mens
sidstnævnte kun har et sparsomt indhold af psykoaktive stoffer, er
Can
-
nabis sativa
og
Cannabis indica
kendetegnet ved deres indhold af de
rusfremkaldende stoffer THC (tetrahydrocannabinol) og cannabinoider.
Cannabis er ydermere en samlebetegnelse for de af plantens produkter,
der anvendes som rusmidler. Herhjemme er hash, også kendt under
navne som tjald, galar, charas, shit, ganja og fed, den mest udbredte
form. Hash består af den koncentrerede harpiks fra planten, som i renset
eller rå form presses sammen med plantedele og bindemiddel til faste
klumper eller plader. Pot, også kendt som marihuana, ganja, græs og
hamp, udgøres af tørrede plantedele, hvoraf blomsterstande og topskud
fra hunplanterne har det højeste indhold af psykoaktive stoffer, mens
blade og stængler mere indgår som fyld. Endelig skal nævnes hash
‑
olie,
også kaldet “nol”, som er et stærkt koncentreret udtræk af hunplanterne,
og som med henblik på indtagelse typisk påsmøres, eventuelt indsprøj
‑
tes i en cigaret. Indtagelse af både hash og pot sker almindeligvis ved



9

I
N
trodukt
I
o
N
: C
ANNABIS

I

dAN
m
A
rk



INDHOLD
rygning af håndrullede joints, piber eller med særlige rygeredskaber
som fx vandpibe og chillum, indeholdende cannabisingredienser tilsat
ristet tobak. Cannabis indtages desuden iblandet drikke, såsom te eller
kakao, eller tilsat mad eller kage. Cannabisrusen beskrives i såvel fag
‑

som skønlitteratur som forbundet med både fysiske og psykiske effekter.
Fysisk omfatter det blandt andet summen og en efterfølgende afslappende
fornemmelser i lemmer og krop samt tørhed i mund og svælg, mens
de psykiske symptomer ofte beskrives med henvisning til oplevelsen af
opstemthed, eufori og ændrede sanse
‑
, syns
‑
og lydoplevelser (Becker
1953; Boon 2002). De mest velkendte betegnelser for den måde, canna
‑
bispåvirkningen ytrer sig, er “høj”, “skæv” og “stenet”. Rusen strækker
sig gerne over et par timer, men varigheden kan ligesom intensiteten af
rusen variere, alt afhængig af styrken i det pågældende cannabispræparat,
indtagelsesmåden, personens humør og sindstilstand, herunder dennes
forventninger og tidligere erfaringer med rusoplevelsen samt den stem
‑
ning, der er i det selskab og rum, indtagelsen finder sted i (Zinberg 1984).
Rusen opnås hurtigst ved rygning og kan i et vist omfang kontrolleres ved
den tid, røgen holdes i lungerne, hvorimod cannabis indtaget iblandet
mad eller drikke virker langsommere og kan have mere langvarige og
mere intense og uforudsigelige, til tider ubehagelige, virkninger. Brugeres
egne beskrivelser af rusen sker dog langt overvejende med henvisning
til positive og behagelige virkninger (Gossop 2000). Rusen er således
ikke noget, der ligger i cannabissen selv, men erfares i en kombination
af, hvor, med hvem og til hvilket formål stoffet indtages. Flere forskere
har således peget på, at cannabisrus ikke udelukkende er kemi, men også
socialitet, og at cannabis oftest indtages sammen med andre (Asmussen
& Moesby
‑
Johansen 2004; Becker 1953; Zimmerman & Wieder 1978;
Zinberg 1984). Dette gælder formodentlig især for unge og yngre men
‑
nesker, hvorimod voksne danskere bruger cannabis på flere forskellige
måder og til forskellige formål.

Cannabis er i bund og grund en nøjsom og robust plante. Ud over
at den ikke tåler frost og i vækstperioden kræver en vis portion lys og
varme, trives den under ganske varierede klimabetingelser. Dyrknings
‑
processen kan dermed være lige så simpel eller specialiseret, som dyr
‑
kerne selv har lyst til og mulighed for at gøre den til. Den cannabis, som
over de seneste årtier har været mest tilgængelig på det danske marked,
er hash produceret af udendørsdyrkede, etårige cannabisplanter, primært
i Marokko og i mindre omfang i Mellemøsten, Afghanistan, Pakistan
og Nepal. Den traditionelle import af hash er dog inden for det seneste
årti blevet suppleret med cannabis eller skunk, frembragt ved hjælp af


10
CANNABIS



INDHOLD
intensive indendørs dyrkningsformer, hvor det ved hjælp af kunstige
lys
‑
og varmekilder, specialgødning etc. ikke bare er muligt at holde
produktionen i gang over hele året, men også at høste flere – og helt
op til 5‑6 – gange på et år. I samme periode har forædlingen af frø og
planter, som særligt velegnede til indendørsdyrkning, taget voldsom
fart. Disse forhold har gjort indendørsdyrkning til både en kommercielt
attraktiv forretning og en hobby, som flere cannabisbrugere har taget til
sig (Decorte, Potter & Bouchard 2010). Kommerciel dyrkning foregår
i det små, men har især påkaldt sig opmærksomhed i forbindelse med
politiets stadigt hyppigere beslaglæggelser af store mængder planter dyr
‑
ket på såkaldte “skunk
‑
farme”, som betegner huse, lader og andre – ofte
ensomt beliggende – bygninger, der er indrettet til formålet. Denne form
for industrialiseret stordrift er i lighed med hjemmedyrkning af cannabis
i mindre skala et voksende fænomen, ikke blot i Danmark, men overalt
i den vestlige verden, og diskuteres af Frank et al. i denne antologi med
udgangspunkt i en undersøgelse af dansk cannabisdyrkning. At der så
‑
ledes er et illegalt marked for cannabis, og hvordan vi kan forstå det,
diskuteres af Sandberg, dog med udgangspunkt i norske forhold.

Indendørsdyrkning og forædlingen af cannabisfrø og
‑
p
lanter har
medført, at der er kommet flere cannabisprodukter med et højere ind
‑
hold af THC på markedet. Disse kendes også under betegnelsen skunk.
Denne udvikling har givet anledning til bekymring blandt fagfolk, idet et
stærkere cannabisprodukt er blevet forbundet med øget risiko for både
akutte og mere kroniske helbredsskader ved brug, herunder med øget
risiko for afhængighed, cannabisfremkaldte psykoser og panikanfald, ski
‑
zofreni og hukommelsesskader (se fx EMCDDA 2004a). Hvorvidt brug
af cannabis med et øget THC
‑
niveau i forhold til brug af mere traditio
‑
nelle cannabisprodukter medvirker til et øget folkesundhedsproblem er
dog omdiskuteret (EMCDDA 2004b; Room et al. 2010). Også omfanget
og arten af problemer og skader forårsaget af cannabisbrug hersker der
uenighed om, fx er det fortsat uklart, om de statistiske oplysninger om
øget behandlingsefterspørgsel afspejler ændringer i indberetnings
‑
og
henvisningspraksis eller stigning i antallet af personer, der har behov
for hjælp (EMCDDA 2004a). Der er således brug for mere forskning på
området i forhold til cannabisplanters mere eller mindre koncentrerede
indhold af THC, før der kan sige noget mere konkluderende omkring
dette (Room et al. 2010). Omvendt har flere forskere peget på, at både
akutte og varige helbredsskader i forskellige sammenhænge er blevet
(stærkt) overdrevet, og gennem tiden endt i deciderede skræmmekam
‑
pagner, der har været ført for at forbyde cannabis (Chevannes 2004;

 

[esbe]

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter melder nu ud, at de formoder, at de seneste dages skudepisoder skyldes en konflikt om hashsalg i bandemiljøet.

http://www.bt.dk/krimi/derfor-er-bandekrigen-gaaet-amok-dybt-kriminelle-medlemmer-paa-fri-fod

"Striden går primært på hashmarkedet, og selvom de menige bandemedlemmer på gaden ikke høster de største summer på den tjans, så laver deres bagmænd mange tusinde kroner om dagen. Og det giver i dag et givtigt marked at slås om."

Kampen om hashmarkederne og gammel hævn har fået bandekrigen til at blusse op igen.

Siden den 19-årige Jonathan Taboryski blev dræbt af skud i Høje Gladsaxe, har knivstikkeri og skyderi afløst hinanden. Men drabet på den unge tømrerlæring er et træk i en større bandekrig, hvor Blågårdsplads-gruppen og den nye støttegruppe Loyal to familia fra Nørrebro i København strides med gruppen VHK (Værebros hårde kerne), der holder til i Værebroparken i Bagsværd, nord for København.

Striden går primært på hashmarkedet, og selvom de menige bandemedlemmer på gaden ikke høster de største summer på den tjans, så laver deres bagmænd mange tusinde kroner om dagen. Og det giver i dag et givtigt marked at slås om.

Politiet mener desuden, at de nye uroligheder i miljøet bunder i gamle hændelser fra bandekrigen omkring 2008-2009.

- De her grupperinger har været i konflikt on-off i flere år, men det, der trigger det nu, er formentlig et miks omkring hashmarkedet, hvor man må sælge hash henne, og noget hævn fra nogle tidligere drabsforsøg, siger politiinspektør Michael Ask, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).

Læs også: Voldsdømt politiker-søn står i spidsen for ny storbande

Læs også: Bandekrigen koster endnu et liv: Død efter skud i brystet

NEC ønsker ikke at kommentere, hvilke personer der er i søgelyset fra tidligere sager. Men Michael Ask siger, at politiet har ’ganske godt’ kendskab til de ledende medlemmer både på Blågårds Plads og i Værebroparken. Og de forsøger med ’alle midler’ at stresse dem.

Desværre er det ofte personer i ydrekredsen, der står i forreste linje og bliver ofre i krigen.

- De, som styrer det her, er ikke så dumme at rende rundt - det har de andre til. Men det er bekymrende, at de her randpersoner, som ikke tænker tankerne, lader sig rive med, og inden de har set sig om, så står de med en pistol i hånden og skal ud og udføre noget for nogle andre. Det er vigtigt at sige til de unge mennesker, at de skal holde sig langt væk fra de her grupper, siger politiinspektør Michael Ask.

http://politiken.dk/indland/ECE1904185/hashsalg-kan-vaere-skyld-i-ugens-skyderier/

"en af årsagerne kan være, at banderne er begyndt at sælge i områder, hvor andre bander allerede er etableret."

 

[esbe]

http://www.b.dk/nationalt/vi-er-alle-hashdyrkere-0#

Vi er alle hashdyrkere

Fra sin forretning på Falster sælger Jan Danum skunkfrø. Han regner med at runde én mio. kroner i omsætning i år.

23. februar 2013, 21:24

CANNABISDYRKNING I DANMARK

I fredags beskrev Berlingske, hvordan dyrkning af cannabis vinder frem herhjemme, og at det ofte er vietnamesere, som står for dyrkningen, når der er tale om en større produktion.
Dansk politis hidtil største fangst var et produktionssted, der havde plads til 3.500 planter. Her kunne man producere 400 kilo hash om året.
I 2011 beslaglagde dansk politi 2.267 kilo hash fordelt på 8.403 beslaglæggelser.
Rekordåret for beslaglagt hash var 2003, da politiet konfiskerede mere end 3.800 kilo.
SE OGSÅ

Danmark er Nordens hashcentral

Den gråsorte baggrund på www står som det kedelige modstykke til hjemmesidens ellers farverige indhold. Netbutikken sælger nemlig cannabis til hjemmedyrkning. Sortimentet tæller sorter som Skunk No. 1, White Widow og topsælgeren Original Lowryder, der præsenteres som »guerillaavlerens absolutte førstevalg, når det gælder skunkfrø«, og de mange frø suppleres af en video på næsten to timer, der viser, hvordan man dyrker sin skunk bedst.

I Danmark må man godt sælge frøene, men det er ulovligt at dyrke dem. Det er i dette grænseland, at Jan Danum færdes. Han står for den daglige drift af, og forretningen går strygende.

»Vi har faktisk en ganske pæn omsætning, og vi runder nok én mio. kroner i år. Eller i hvert fald deromkring,« siger Jan Danum.

»Der er nok mange i denne branche, der selv ryger lidt meget, så vi er ret hurtigt blevet de største.«

I januar har forretningen solgt 300 pakker skunkfrø til 250 købere. De køber det oftest for at plante det og siden ryge det, forklarer Jan Danum. Forretningen går ofte lidt sløjt i vintermånederne, fordi vejret ikke er til skunkdyrkning. Men når foråret kommer, skulle salget gerne stige til mere end det dobbelte.

»Det er helt almindelige mennesker, som køber hos os. De køber en pakke med fem eller ti frø i, og så er det dét,« siger Jan Danum.

Det bliver mere og mere udbredt
Som Berlingske kunne fortælle i fredags, ransager politiet stadig oftere de store produktionsfaciliteter, der er begyndt at dukke op i Danmark. Udbyttet kan variere meget, men de allerstørste af slagsen kan levere 400 kilo rygeklar hash om året, hvilket svarer til lige under en femtedel af den samlede mængde beslaglagt hash i Danmark i 2011.

Helt så stort output kommer der ikke fra hjemmeproduktionen af de euforiserende stoffer, men den er ingenlunde ubetydelig.

Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet udgav sidste år publikationen »Cannabis – forbrug, interventioner og markeder i Danmark«.

Her havde 550 danske hjemmedyrkere af cannabis deltaget i en spørgeskemaundersøgelse.

22 af dem svarede, at de har en produktion derhjemme på flere end 100 planter, og fem af dem havde flere end 500 planter i deres botaniske projekt. Hvis planterne er blevet behandlet korrekt, vil det kunne give cirka 60 kilo rygeklar hash om året.

Langt størstedelen af de adspurgte dyrker dog mellem én og 50 planter.

»De fleste dyrker cannabis til eget forbrug. Men folk dyrker generelt flere planter, end de har brug for, fordi man ikke på forhånd kan vide, hvad man får ud af sin produktion,« siger Vibeke Asmussen Frank, der er en af forfatterne til publikationen.

Almindelige mennesker med et forbrug
I undersøgelsen spørges der også ind til dyrkernes baggrund.

Her tegner der sig et noget broget billede af, hvem den hashdyrkende dansker egentlig er. Det er hverken de højt- eller lavtuddannede, der dyrker. Ej heller er der synderlig forskel på, om man er gift eller ej. Det eneste, man i grove træk kan konkludere om de danske hjemmeavlere, er, at de er mænd og lønmodtagere.

»Der er for mange danskere, der ryger hash, til at det bare kan være en marginaliseret gruppe. Vi var ikke enormt overraskede over, hvor bredt billedet faktisk er,« siger Vibeke Asmussen Frank og understreger, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for befolkningen.

At det er ganske almindelige mennesker, der køber cannabisfrø, er også det, Jan Danum oplever. 35 procent af skunkdyrkerne har købt deres frø på internettet via hjemmesider, men Jan Danum har stadig god samvittighed.

»Der er ikke nogen rockere, der tjener penge på min forretning. Det, synes jeg, er fedt,« siger han.

 

[esbe]

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/06/105443.htm

Hamp er flyttet ind i danske drivhuse
Flere danskere dyrker hamp i drivhuse og vindueskarme, vurderer forsker. Det er almindelige danskere, der lader planterne gro, selvom det er ulovligt.

De gror ved siden af tomater, agurker og squash i de danske drivhuse: hampplanterne.
Det syn er blevet mere normalt, for danskerne er i stigende grad blevet glade for at dyrke cannabis- og hampplanter derhjemme.
Det vurderer Helle Dahl, der er forsker på center for rusmiddelforskning.
- Min fornemmelse er, at der er kommet flere, siger hun til P3 Nyheder.
Hamp til behandling
Helle Dahl er i gang med en undersøgelse om de danske cannabis-hjemmedyrkere. Og hendes undersøgelse viser, at der findes minimum 1.200, der dyrker planten herhjemme.
Men det er ikke kun for at få en nem skævert, at planterne gror lystigt i hjemmene.
- ADHD er der en del, der selvmedicinerer imod. Og så er der kræftpatienter og AIDS-patienter, der kan have gavn af det, siger Helle Dahl.
Ulovlig dyrkning
Derfor vurderer hun også, at det er helt almindelige danskere, der har hampplanterne i drivhuset eller vindueskarmen.
- De har mellemlange eller lange uddannelser. Eller også er de under uddannelse.
Det er ulovligt at dyrke planterne i Danmark, men lovligt at købe og sælge cannabisfrø. Det skriver Berlingske.
Selvom det skaber en gråzone, er Helle Dahl forsigtig med at forslå en stramning af lovgivning.
- Ved at dyrke hampen selv undgår man simpelthen helt, at støtte kriminalitet, slutter hun.

LÆS OGSÅ

Hampdyrkere tror ikke på politibesøg http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/06/105443.htm

Hampdyrkere tror ikke på politibesøg
Kun en tiendedel af deltagerne i en stor undersøgelse for danske cannabisdyrkere vurderer, at der er en stor eller meget stor risiko for at blive taget af politiet.

De har flotte grønne planter i garagen eller haven. Og der kommer en sødlig lugt, når plantedelene senere bliver røget.
En del danskere dyrker hamp derhjemme, selvom det er ulovligt. Og de færreste vurderer, at der er en stor risiko for at blive taget af politiet.
Trefjerdedele: Kun lille risiko
Sådan lyder udmeldingen i hvert fald fra deltagerne i en stor dansk internetundersøgelse, som Center for Rusmiddelforskning har gennemført blandt over 400 personer, som dyrker cannabis.
Herudover har centret interviewet over 40 af deltagerne, og resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Stofbladet.
Kun ti procent af deltagerne mener, at risikoen for at blive taget af ordensmagten er stor eller meget stor, mens trefjerdedele mener, at der er en lille eller meget lille risiko for, at planterne med euforiserende stoffer bliver opdaget af betjente.
Samtidig mener seks ud af ti dog, at forbuddet mod dyrkning af hamp og risikoen for at blive anmeldt til politiet er en væsentlig eller meget væsentlig ulempe ved at dyrke planten.
Fornøjelse, salg og medicin
Blandt de deltagende hjemmedyrkerne er både privat og offentligt ansatte, studerende, pensionister, førtidspensionister og arbejdsløse. Og fire ud af ti har en lang eller mellemlang uddannelse.
Og hampdyrkerne har flere forskellige formål til at interessere sig for hampplanterne.
Langt de fleste dyrker cannabis for fornøjelsens skyld, mens en fjerdedel bruger planten til medicinsk brug og en meget stor del sælger eller deler ud til venner og folk, der henvender sig.

Forskerartikel i bladet "STOF"
http://www.stofbladet.dk/6storage/586/42/stof15.rev.89-92.pdf

Konklusion:

Ifølge al statistik er der flere mænd
end kvinder, der har prøvet cannabis
mindst én gang, og mere end dobbelt så mange mænd som kvinder,
der har et aktuelt forbrug af hash.
Ikke desto mindre bør overvægten af
mænd i denne undersøgelse formodentlig ikke tages som udtryk for, at
dyrkning i så høj grad, som det fremstår her, er en mandlig aktivitet.
Selvom denne undersøgelse altså
ikke giver grundlag for at trække de
store generelle konklusioner, kan det temmelig håndfast konstateres,
at den gruppe cannabisdyrkere, der
har besvaret spørgeskemaet, for det
første repræsenterer et bredt udsnit
af den danske befolkning, hvoraf
langt størsteparten er på arbejdsmarkedet eller studerende.
For det andet er der er tale om
personer, som først og fremmest
dyrker/har dyrket til eget brug og
kun i ganske minimalt omfang været motiveret af økonomisk fortjeneste.
For det tredje, at de fleste – på
trods af det faktum, at de ved at
dyrke cannabis har involveret sig
i en illegal aktivitet - gør det for at
undgå kontakt med kriminelle miljøer/markeder.
For det fjerde, at dyrkning til eget
brug langt overvejende sker med
henblik på selvforsyning til rekreativt og socialt brug, herunder til at
dele ud af.
Selvom det primært er Cannabisplantens egenskaber som rusmiddel, der fremstår som afgørende for
dyrkerne, ses det, at dens medicinske egenskaber også indtager en betydelig rolle. Således henviser knap
hver fjerde til dyrkning af Cannabis
af medicinske årsager. I det hele taget rækker spørgsmålene om motivation for at dyrke, herunder ’selvforsyning’ og ’eget brug’ ud over
den snævre forståelse af ’egen konsumption’. Således spiller glæden
ved selv at dyrke i lighed med mere
pragmatiske og ideologiske overvejelser en væsentlig rolle for langt de
fleste, bl.a. med henvisning til, at
man med egen dyrkning har en sikkerhed for, at det, man indtager, er
’sundere’, har den ønskede kvalitet
og styrke samt har haft ordentlige
(økologiske) opvækstbetingelser.
De konklusioner, der er opridset
på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, skal som sagt tages med
forbehold og under hensyntagen til
de repræsentative skævheder, som
denne undersøgelsestype typisk indebærer. Med dette sagt vil vi dog
minde om, at dette datamateriale
har en vigtig pointe i og med, at der
i så overvejende grad er tale om oplysninger fra respondenter, der på
centrale områder er, som ’folk er
flest’, og som i mange tilfælde har
et relativt langvarigt brug af cannabis bag sig, men hvis motiver og
erfaringer med at anvende og dyrke
cannabis sjældent bliver hørt. Dette
skyldes naturligvis det forhold, at de
officielt er at betragte som lovbrydere, hvorfor de er tilbøjelige til at holde lav profil. Yderligere gør den
nuværende politiske diskurs det
vanskeligt at overdøve de narkotika- og sundhedspolitiske budskabers fokus på potentielle risici- og
skadevirkninger ved cannabisbrug
og dermed bringe alternative erfaringer og synspunkter frem i lyset.
Perspektivering
Som nævnt var spørgeskemaundersøgelsen blot et indledende skridt i
forhold til en undersøgelse af dansk
cannabisdyrkning. Deltagerne blev
afslutningsvis bedt om at oplyse
kontaktinformationer, hvis de var
interesserede i at stille op til et personligt interview med henblik på at
uddybe de i spørgeskemaet berørte
emner. Efterfølgende blev 42 personer i alderen 18 – 75 år interviewet,
heraf 7 kvinder.
Yderligere pågår en interviewundersøgelse med politifolk i landets
politikredse med henblik på at få
indblik i deres viden om, erfaringer
med og (prioritering) af indsatsen
over for hampedyrkning i Danmark.
Ud over planlægningen af nye artikler og publikationer omhandlende forskellige cannabis(dyrknings)
relaterede temaer vil vi afslutningsvis henvise til, at der på baggrund
af de foreliggende data er indleveret
to artikler (se under Litteratur nedenfor), som forventes at udkomme
i løbet af efteråret 2010.

RESPoNDENtERNES MotIVAtIoNER FoR At DyRKE cANNABIS.
%
Personlig brug 94,0
Fornøjelsen ved at dyrke 87,8
Undgå den illegale kreds 76,6
Billigere 66,5
Planten er smuk 58,6
Det er sundere 57,1
Nysgerrighed 52,1
Dele med venner 44,6
Det er nemmere 37,2
Det er mindre risikabelt 31,9
Det er stærkere 24,0
Det er mildere 11,5
For at sælge 3,9

RESPoNDENtERNES FoRMåL
MED At DyRKE cANNABIS.
%
For fornøjelsens skyld 91,5
Dele ud til venner 52,9
Medicinske årsager 23,7
Dele ud til medicinsk brug 12,0
Sælge til venner 5,7
Dele ud til alle, der spørger 3,5
Sælge til alle, der spørger 1,5
Sælge til medicinsk brug 1,0
Dyrker for en anden som
afbetaling på gæld 0,2
Andre formål 7,3

RESPoNDENtERNES VURDERINg AF RISIKo FoR At BLIVE tAgEt
AF PoLItIEt.
%
Meget stor 2,2
Stor 7,7
Lille 34,2
Meget lille 40,9
Ved ikke 14,0
Uoplyst 1,0

 

[CFP65]

det var faktisk mere sobert end jeg havde regnet med

 

[esbe]

danskerne tager sagen i egen hånd, det er slut med at finansiere bandekrig, rockere og terror! det må politi og politikere gøre....


http://www.dansk-politi.dk/Page-635.aspx?ProductID=PROD3212&PID=4238

HJEMMEPRODUCERET HASH VINDER FREM I DANMARK

I flere europæiske lande udgør hjemmeproduceret hash nu størstedelen af markedet. I Danmark er det i sin vorden – men et tiltagende fænomen.

I en nylig udgivet rapport fra Europol om det europæiske narkotikamarked lyder en af konklusionerne, at produktionen af narkotika stiger inden for EU-landenes egne grænser. Og Danmark nævnes eksplicit som et af de lande, hvor politiet finder et større og større antal storskalaproducenter af cannabis.
Det skriver Berlingske.

I England, Holland og Belgien udgør indenrigsproduktionen af cannabis allerede størstedelen af markedet. Sådan er det ikke endnu i Danmark, men omfanget vokser i takt med, at politiet har mere fokus på området.
Især i Jylland er politiet stødt på cannabisdyrkere – de fleste med vietnamesisk baggrund.

- Vores erfaring er, at over de seneste år – navnlig i Jylland hvor der er god plads – ser vi oftere og oftere professionelle gartnerier, der er tiptop moderne indrettede med automatisk vandingsanlæg og gødning, og der er hundredvis af planter, siger Poul Gade, der er advokaturchef i advokaturet for organiseret kriminalitet i Østjyllands Politi, til Berlingske.

Hverken Rigspolitiet eller de lokale politikredse har opgørelser over, hvor ofte en dansk cannabisproducent bliver afsløret.

http://cphpost.dk/national/more-danes-grow-their-own-cannabi

More Danes grow their own cannabis

Christian Wenande
February 25, 2013 - 21:44
While it is illegal to grow cannabis plants in Denmark, it is legal to buy and sell cannabis seeds

More and more Danes are growing cannabis plants in their own homes, many in order to self-medicate (Photo: Colourbox)
A large number of Danes are growing their own cannabis plants at home, according to a new investigation by drug researcher Helle Dahl.

Dahl, a researcher at the Centre for Alcohol and Drug Research at Aarhus University, said that her investigation suggested that there were at least 1,200 Danes who grew cannabis plants in their homes, but that many grow the plants for a reason other than getting high.

“There are a number of people who self-medicate against ADHD, as is the case with cancer and AIDS patients who also benefit from [cannabis],” Dahl told P3 radio station.

While it is illegal to grow the plants, it is legal to buy and sell cannabis seeds in Denmark and Dahl said that while there is a grey zone as a result, by growing their own cannabis people are not supporting the criminal element involved in the underground drug trade.

But while growing the plants is illegal, police are cracking down more often on the larger production facilities that have begun springing up in the country recently, which are able to produce up to 400 kilos of cannabis every year. That's just under one fifth of the total amount of cannabis confiscated in Denmark in 2011, according to a publication from last year entitled ‘Cannabis – forbrug, interventioner og markeder i Danmark’ (Cannabis – consumption, interventions and markets in Denmark) by the Centre for Alcohol and Drug Research.

The cannabis output from home growers, on the other hand, is relatively small.

Of 550 Danish home growers contacted for the study, only 22 indicated that their home production consisted of more than 100 plants and just five of them had more than 500 plants, which could provide 60 kilos of smoke-ready cannabis a year. Most of the growers had only between one and 50 plants.

“Most of the people grow cannabis for their own use. But people generally grow more plants than they need because you don’t know how much you get from your production beforehand,” Vibeke Asmussen Frank, one of the authors of the publication, told Berlingske newspaper.

The publication also attempts to identify just who the typically Danish cannabis grower really is. But aside from fact that they are mostly male and employed, there are no other general traits in common.

“There are too many Danes who smoke cannabis for them to be part of a marginalised group, and we are not surprised over how widespread growing cannabis actually is,” Frank said.

Related articles:
Majority supports legal cannabis
Legal cannabis rejected by government
Mayor and police at odds over cannabis approach
Experts: Zero-tolerance on ‘cannabis driving’ too severe

 

[esbe]

https://www.facebook.com/events/422190744538195/

Københavns kommune holder hash konference d. 15 marts med henblik på at kunne fremsende endnu et forslag til regeringen, med ansøgning om en legalisering af Cannabis på forsøgsstadie i Købehavn. Denne slags initiativer bydes velkomne og medarbejderne bag fortjener en kæmpe ros. Lad os derfor mødes ved Rådhuset d. 15 marts kl 12 for at for at vise dem vores anerkendelse og respekt

Program for dagen: http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/bilag/166/1215982/index.htm

http://www.denoffentligesektor.dk/aktorhistorier/socialborgmester-stop-jagten-pa-hashkunder

Socialborgmester: Stop jagten på hashkunder
Planerne om at flytte 300 betjente fra København til provinsen møder kritik. Stop klapjagten på hahskunder, foreslår Mikkel Warming (Ehl)



Rigspolitiet har planer om at flytte 300 betjente fra Storkøbenhavn til provinsen som led i besparelser. Planerne møder kritik fra de københavnske betjente, der i forvejen er spændt hårdt for. De frygter det vil gå ud over indsatsen mod bandekrigen.



Socialborgmestre Mikkel Warming har et andet forslag:



- Jeg synes politiet skulle droppe den massive indsats mod hashkunderne på Christiania. Det er omkostningsfuldt for samfundet og markedet er så enormt, at det er som en dråbe i havet, siger han.



Politiets nye indsats mod hashhandel på Christiania går ud på dels, at jagte bagmændene og dels at få kunderne til at holde sig væk ved massive visitationer omkring fristaden af bydelens gæster.



- Det eneste man får ud at den klapjagt på kunderne er, at en masse mennesker får en plettet straffeattest, der vil kunne have store konsekvenser for dem senere i deres liv. Vi kriminaliserer en masse mennesker, der i manges øjne ikke har gjort noget galt, siger Mikkel Warming.



Bl.a. Spanien, Tjekkiet, Holland og Portugal har afkriminaliseret at have hash på sig til eget forbrug.



15. marts afholder Københavns Kommune en konference om, hvordan man kan lave en forsøgsordning med legalt salg af hash i hovedstaden.

 

[Breden]

Er der nogen der ved om der er fri adgang til konferencen? Kan man bare møde op?