jeg synes at det kunne være sjovt at samle så mange data om cannabis historie i denne tråd. personlige erfaringer, artikler, anything på lovgivning, debat, planten og dens brug og dyrkning ikke mindst.Danmark har derudover en stor skat af gamle hippi gener og nærmest hver en bette flække har sit eget strain. masser af dem er fuld af dank og potentiale og er i mange tilfælde uopdagede. historier og anekdoter velkomne!
faldt lige over den her:
http://www.utopiskehorisonter.dk/misbrug.htm
faldt lige over den her:
http://www.utopiskehorisonter.dk/misbrug.htm
Hashmisbrug og kriminalisering
kontra det sociale experiment
Denne artikel udspringer af min oplæg på PsykiatriFondens kursus Misbrug i ungdomskulturen den 11.-12. juni 2001, hvor jeg blev bedt om at fortælle om Misbrugsmiljøet på Christiania. Flere steder i artiklen henvises der til Christianias målsætning (note F):
- Christianias målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar for fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges. 13.11 1971.
Hvilken betydning har Christianias "legalisering" af hashCA er en oase hvor man kan ryge den fede i fred og ro. Vi har en afslappet og social rygekultur hvor man kan ryge uden stress og angst for "at der kommer nogen". Her ryger man ikke for spændingens eller provokationens skyld, men fordi man har lyst. Det er for ensidigt udelukkende at tale om at CA er et misbrugsmiljø. Ca er lige så vel et "brugsmiljø" hvor folk ryger den fede på samme måde som andre drikker en flaske rødvin.
for kulturen i Christiania?
Vi ryger fordi det er sjovt at ryge, fordi vi har brug for at sætte virkeligheden på "stand by" og ikke mindst fordi rusen kan være inspirerende. Ikke fordi man bliver klogere af at ryge hash, men det øger eftertænksomheden og kreativiteten - og under de rette omstændigheder er hash bevidsthedsudvidende.
Blandt mange hashrygere er der en sammenkobling mellem hashrygning og begrebet fristad. Det betyder at de ikke får en oplevelsen af hvad Fristaden og det sociale eksperiment er for noget. Fristaden bliver synonym med retten til at ryge sig skæv og retten til at tjene penge på hashhandel.
Helt fra CA's start har hashhandel været accepteret i mindre målestok, men det har aldrig været CA's mening at der skulle opstå et stort kriminelt miljø med alt det som det indebærer.
Samspillet mellem CA's "legalisering" og Danmarks kriminalisering gør, at der er en forherligende holdning til hashen. I CA er det et tabu at sætte fokus på de dårlige sider af hashen og påstå, at hash kan misbruges.
Mange ser det som frisættende og revolutionært at ryge hash. Det er ok at være skæv hele dagen. Rus og alvor blandes sammen i arbejdslivet og på vores møder. Nogen kan styre det, men oftest flyttes fokus fra det fælles til det individuelle.
Rolling Thunder, der er medicinmand fra chochonistammen i Nevada, USA, har givet en dansk civilingeniør følgende belæring:
"Hvis man bruger hash kun som underholdning, er skadevirkningen umådelig større, end hvis man bruger hashen med den hensigt, at finde ud af ting, man ellers ikke ville kunne finde ud af. Det skyldes, at i sidstnævnte tilfælde indstiller bevidstheden kroppen til at udnytte rusen på en opbyggende måde, - og ikke under holdende og dermed forvirrende, - som i første tilfælde." 1
Konsekvensen af den underholdende brug af hashen ses i et utal af forliste projekter og i de uklare beslutningsprocesser.
Flere af dem jeg har talt med i forbindelse med dette oplæg siger, at vi som samfund udvikler os langsomt og at vores arbejdstempo ofte er lav:
Om man kan lide det eller ej, så er hashen kommet for at blive. Vi har brug for at beruse os - om vi så er brugere eller misbrugere.
- "Det er som at blive sparket over skinnebenet når vi lige skal ryge den fede, mens man er godt i gang med sit arbejde".
- "Mange er 40 år uden på, men 20 år inden i."
- "Når man er påvirket hver dag lever man i en isoleret drømmeverden, og mange får ikke virkeliggjort sine drømme."
I den sammenhæng er det af afgørende betydning, at CA har skilt hashen fra de hårde stoffer. På CA kommer man ikke i kontakt med hårde stoffer når man køber hash. Og det er nok så afgørende ud fra den erkendelse, og her citerer jeg politibetjent Tom Guldbæk, som deltog som vidne i Christianias Kulturforenings 3. og konkluderende høring:
"At brugen af hashen har vundet fodfæste som rusmiddel i store dele af den danske befolkning, som enten jævnligt eller mere i enkeltstående tilfælde ryger eller spiser det. Af mange i denne gruppe betragtes hash som et nydelsesmiddel på niveau med alkohol, blot med den forskel at hash stadigvæk er kriminaliseret." 2
Hvad betyder kriminaliseringen af hash"I 1972 var det forbudt at pushe stoffer og også cannabis. Det blev ikke håndhævet så nøje, men der hang skilte med "No pushing in Christiania". Det var den almindelige holdning, at pusheri var noget, der kunne foregå med minimal fortjeneste som vennetjeneste. Dette måtte ikke gøres for profittens skyld og aldrig som job." "Pusherne" (dem man så) var dengang en lille men voksende gruppe narkomaner, der efterhånden fik etableret sig med at sidde og pushe hash midt i hovedindgangen. Man kunne ikke rigtig gøre noget ved det, fordi det var "synd for dem". De skulle jo have deres stoffer, og hvis vi forhindrede dem i at pushe, måtte vi "påtage os ansvaret for" at de så var "nødt til" at stjæle og prostituere sig og alskens andre forfærdelige ting." 3
for Christiania som samfund og som socialt eksperiment?
I kender sikkert alle sammen historien om de hårde stoffer, der mundede ud i Junkblokaden i 1979, hvor junken blev smidt ud af CA. Med adskillelsen fra junken gjorde CA sin store narkopolitiske indsats.
Men samspillet mellem CA's "legalisering" og Danmarks kriminalisering af hashen betyder 1) at der er der er opstået et heftigt kriminelt miljø omkring hashhandlen og 2) at der er en økonomisk ubalance mellem den sorte hashøkonomi og den grønne fælles økonomi.
Kriminaliseringen af hashen og pushernes modstand mod lovgivning og politi gør, at andre former for kriminalitet er accepteret i miljøet, f.eks. hælervarer, vold og våben.
Ifølge Bombemødets Historieliste 4 og de sidste to års Ugespejle har fællesskabet siden 1997 måtte forholde sig til følgende problemer der udspringer af Pusher Street og det kriminelle miljø:
- 31-årig christianit skudt i røven på klos hold med haglgevær. Forbrydelsen uopklaret.
- 12 kasser stjålne kæmpekanonslag konfiskeret
- 32-årig iraner Stefan Aghyayari banket ihjel med rafte i Prinsessegade. Forbrydelsen uopklaret.
- Christianit anholdt for besiddelse af våben og gevær.
- 32-årig christianit anholdt i Solvognen (huset) for besiddelse af haglgevær og en del ammunition.
- Politiet beslaglægger tyvekoster til værdi af 35.000 kr. ved razzia.
- Politiet holder syn over tyvekoster til værdi af 830.000 kr. som blev fundet i stashe-skurvogn sammen med 3 skarpladte pistoler.
- 39-årig mand ramt i skulderen af projektil ved Fælleskøkkenet. 4 skud affyret fra Volden. Forbrydelsen uopklaret.
- Ved ransagning i telte ved Info findes 4 pistoler, 450 skarpe patroner og en 9mm pistol ladet med dum-dum kugle. Desuden tyvekoster i kassevis.
- I foråret 1999 blev Benjamin skudt i Gaden. Forbrydelsen uopklaret, men betragtes som en fejltagelse.
- I en bod beslaglægges kostbare smykker, som er stjålet fra en udstilling. Et haglgevær beslaglægges også. I campingvogn uden for Info findes skarpladt pistol, 2 gaspistoler, splatterpistoler samt flere hundrede stykker skarp ammunition. Desuden beslaglægges stjålne smykker, deriblandt 2 store guldkors stjålet fra Biskoppen i Roskilde.
- Flere gange læser eller hører vi om folk og biler i Bådsmandsstræde, der udsættes for trusler, vold og hærværk fordi de ikke kender miljøets færdselsregler.
- Christianit kvæstes da bombe anbragt ved hashbod ved Fælleskøkkenet springer. Dagen efter detoneres en anden bombe af Rullemarie. Den har større springkraft end en håndgranat, har en sprængvide på 800 meter og er fuld af søm og skruer.
- Fællesmødet måtte bede Hells Angles om at sætte et af deres medlemmer på plads, fordi han igennem et år havde truet og chikaneret ekskæresten på en måde der involverede og generede mange andre Christianitter.
- Da to pushere, der er naboer, bliver uvenner, føler den ene sig så truet at han må sove med sin pistol under hovedpuden. Fællesmødet indkaldes og striden bilægges, uden at fællesmødet får klargjort hvad striden handler om.
- Vi har haft et utal af møder omkring vores Loppemarked, hvor en ung mand flere gange har bremset fællesskabets opbygning af en ungdomsklub, et hashmuseum og en kunsthåndværksbutik. Da Fællesskabet ville smide ham ud, møder to fra Gaden op og med en truende adfærd forhindrer de at fællesmødets beslutning kan føres ud i livet.
- Næste hver gang politiet har lavet razzia i og omkring Gaden finder de skydevåben og ammunition.
- Politiet vil ikke patruljere i de gader der omkranser CA fordi de bl.a. udsættes for stenkast.
- En psykisk syg af fremmed race blev gennemtævet med bl.a. baseballkølle af en stor flok mennesker. Vidnet, der beretter om dette, skriver under dæknavn da vedkommende er bange for repressalier.
- I marts måned blev en pusher skudt i benene af tre ukendte mænd på Cafe Lotus, som ligger midt i CA. Da der blev holdt fællesmøde om sagen var Gaden så godt som fraværende, og fællesmødet fik ikke mere af vide end det vi kunne læse i aviserne. Men når to smededrenge kommer i slagsmål i Gaden, så møder Gaden talstærkt op og deltager livligt i diskussionen om "hvis skyld" slagsmålet var.
- Aviserne flyder med kritisk af hashmarked og alt tyder på, at CA ryger ind i politisk stormvejr hvis der kommer en borgerlig regering, primært pga. hashmarkeds kriminelle karakter.
Den kriminelle mentalitet er nedbrydende for fællesskabet.Alle de hændelser jeg her har remset op bryder på den ene eller anden måde med Christianias love. Gaden har en ringe selvjustits når det gælder Fællesskabets regler. Brydes reglerne er Gadens holdning mafiøs: ingen har set eller hørt noget. For et halvt år siden var der nogen der satte en pølsevogn op i Gaden. En gammel regel siger at der ikke må være anden handel i Gaden end hashhandel. Virksomhedsmødet og naboerne har bekræftet at man ikke vil have vognen stående og at den skal fjerens. Men det er som om at selvjustitsen ikke fungerer når det handler om fællesskabets beslutninger.
Det er få i Gaden der bekymrer sig for CA: Hvorfor er vi her? Hvad er ideen med CA? Det er de lette penge der er motivet. Og så op i røven med at det er en bilfri by, min bil skal holde foran min gadedør.
Det er selvfølgelig ikke alle pushere der er mafiøse. Der er mange flinke pushere som har en stor kærlighed til CA. Men på trods af kærligheden til CA har de lært at efterleve den mafiøse kulturs spilleregler. De flinke pushere formår ikke at stoppe deres mafiøse kollegaer, når disse parkerer deres bil i den bilfri by eller de smider en pølsevogn op, selv om at det er uønsket af fællesskabet.
Gadens selvjustits virker ikke når det handler om CA, men når det handler om at beskytte hashhandlen er der intet i vejen med den interne organisering. Inden for de sidste år har vi fået et vagtværn der har til opgave at holde øje med politiet.
Set med pushernes øjne er det forståeligt at de ønsker at beskytte sig, da en arbejdsskade i Gaden er lig med fængslets frihedsberøvelse. Men for mig, som ser CA som et alternativt samfund, er det krænkende at opleve, at der kommer flere og flere vagter i og omkring CA.
Inden for den sidste uge har jeg fået det meget tæt ind på livet da Gaden har placeret en vagt på Dyssebroen midt i CA. Hver gang jeg ser vagten på broen bliver jeg krænket fordi jeg oplever det som at Gaden har besat Fristaden. Når jeg kører forbi vagten ser jeg ikke et medmenneske, jeg ser en uniform!
At Gaden placerer "uniformer" rundt omkring på CA er et paradoks, da Fristaden traditionelt set er uniforms og pædagogfri zone. Gaden kan ikke finde ud af at udfolde sig frit under ansvar for fællesskabet F. Det betyder at vi gang på gang skal mobilisere vores indre socialpædagog eller politibetjent, som jo netop er en af de ting vi har fravalgt ved at flytte på CA. Desuden vækker det angst, ubehag og negativitet at skulle sætte grænser over for en kriminel kultur hvis adfærd er aggressiv og truende.
Den truende og aggressive adfærd gør, at mange ca-nitter udøver selvcensur fordi man løber ind i en mur af negativitet hvis man kritiserer Gaden.
Problemet er at fællesskabet alt for tit skal forholde sig til nedbrydning i stedet for opbygning. Den kreative energi tappes fordi vi alt for ofte skal forholde os til vold og manglende selvjustits.
Den destruktive dagsorden har betydet, at der er en udbredt afmagt over for Gaden. En afmagt der betyder, at mange trækker sig tilbage fra det fælles projekt, fordi fællesskabet er blevet for besværligt.
Hvilke konsekvenser har kriminaliseringen og hashmisbruget for det sociale eksperiment."Problemet er, at den del af fristaden, som ikke er interesseret i hash og hashsalg ofte føler sig truet af den anden del af fristaden, som bygger sin hverdag på hashrygning, hashsalg og gadens profitvirkelighed. Dette er mest synligt på fællesmøder. Her har gaden og hashrygerne været med til at dominere fællesmøderne med højtråbende adfærd, intolerance over for andres synspunkter og et konstant forsøg på at blokere enhver diskussion eller beslutning, som er med til at påvirke eller influere på gaden, hashmarked og de penge, som er tjent i forbindelse med det. Gennem længere tid har den gruppe, der er tilknyttet hashmarkedet, været med til at påvirke fællesmøderne, så det er næsten umuligt i dag at føre et sagligt fællesmøde om vanskelige emner som vold, trusler, værtshusslagsmål eller udsmidning på grund af overtrædelse af vore fælles love. En anden ting er, at alle de år, vi har eksisteret, har vi aldrig haft en vedvarende diskussion om hash, misbrug af hash eller om bivirkninger eller eftervirkninger efter mange års brug af cannabis. Der er mere erfaring med hashrygning her end noget andet sted i verden, men problemet er, at selve hashkulturen er med til at påvirke en lukkethed og en undertrykkelse af viden, kritik eller oplysning om sig selv. Det er ingen hemmelighed, at megen af den vold, overfald og trusler, vi har oplevet i tidens løb er forbundet med profitinteresser ved salg af hash, fra hashrygning eller fra blandingsmisbrug af hash og alkohol. Det er heller ingen hemmelighed, dog ikke sagt en viden, at hash og hash rygning er med til at påvirke vores beslutningsprocesser og diskussioner på fællesmøder, så der er mange aggressioner, en generel forvirring og en vanskelighed ved at følge en tråd til ende og komme til en fornuftig fælles beslutning, som bygger på en gensidig og åben respekt for hinanden." 5
Konsekvensen af den verbalt voldelige mødeform er, at mange får ondt i maven af at gå til møde og "det kan tage flere dage at kommer sig over et møde". I dag er der ved at være større livskvalitet i at se Lykkehjulet frem for at deltage i de demokratiske og sociale processer, som jo netop kendetegner det sociale eksperiment. I dag er CA's øverste myndighed, fællesmødet, handlingslammet.
"Men en anden ting som ses tydeligt er, at hash og overforbrug af hash er med til at påvirke menneskers evne til at tage beslutninger og holde fast i beslutninger med en stærk personlig vilje. Der er igen ikke nogen hemmelighed, at hash og overforbrug af hash er med til at påvirke ens evne til at gennemføre de drømme og fantasier, som kommer i forbindelse med en hashrus. Disse to ting kan ofte ikke hænge sammen. Og det kunne være en af de fundamentale grunde til, at Christiania er ved at gå baglæns i udviklingen i dag!" 6
Den sorte økonomis indflydelse på mål og midlerEn anden årsag til at udviklingen er ved at gå baglæns er den sorte økonomis indflydelse på mål og midler. Penge og de materielle værdier vinder frem på bekostning af det alternative samfunds værdier og er dermed med til at øge normaliseringen af CA. Flere af de unge der kommer på CA synes at guldkæder, BMW og Harly er smart. Og vejen til den materielle glimmer går gennem Gaden, som ubetinget er CA's største arbejds- og læreplads. De unge får en skæv virkelighedsopfattelse og de mange penge er efter min opfattelse et langt mere skadeligt dope end hash, sprut, smøger, flødeskumskager og hvad vi ellers går og misbruger.
For mig at se er det et problem at Pusher Street og pusherne flyder i penge, samtidig med at CA endnu ikke har udviklet en økonomi og et arbejdsmarked der hviler i sig selv F. Den svage fælles økonomi har svært ved at "konkurrere" med den stærke sorte økonomi. Og fællesskabet vil eller tør ikke at inddrage hashpenge i den fælles økonomi, hvilket skaber en intern ubalance.
På den ene side har CA "legaliseret" hashen og på den anden side accepteres hashhandel ikke som en virksomhed på linie med andre virksomheder, fordi hashpenge ikke er velkommen i fælleskassen. Reelt betyder det at "legalisering" af hashen er halvhjertet. Hashen er ikke legal, men afkriminaliseret. Dette dilemma er en tilbagevendende konflikt.
Det betyder at det "pæne idealistiske" CA udstøder Gaden, fordi vi ikke vil eller tør kendes ved dem. Konsekvensen af det manglende samarbejde omkring den største arbejdsplads i CA er, at det kriminelle miljø hele tiden vokser. Og hver gang politiets pres øges, skilles de bløde pushere fra og der bliver plads til flere af de mafiøse typer.
Selvforvaltningen er ikke gearet til den nye virkelighedSamtidig med at hashmarked er vokset er vilkårene for involvering i den daglige selvforvaltning ændret radikalt. I de første 20 år af CA's historie var det nemt at få "borgerløn", hvilket vil sige at man kunne virke 100% i fristadens organiske processer, samtidig med at man fik socialhjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse. I dag er der ikke det samme overskud til at involvere sig i et nærdemokrati, hvor problemerne søges løst i det daglige møde, om det så er i Badehuset, på værtshuset, foran Indkøberen, eller på et af de mere formelle møder. Når vi i dag ikke har det samme overskud til at involvere os og vi samtidig skal bruge megen tid på at spille socialpædagoger og politibetjente, så er der ikke meget overskud til at udvikle Fristaden til et alternativt og bæredygtigt samfund. Og det var dét store dele af den danske befolkning støttede i midten af 70'erne, den gang Christiania var lukningstruet.
I dag er CA er blevet medmisbruger til en misforstået lovgivning der appellerer til det mørke og destruktive i menneskene. Vi løber panden mod en mur af misbrug og kriminalitet i stedet for at bruge den frihed og de fantastiske muligheder som der ligger i det sociale eksperiment.
I en ny bog, Samfundets udviklingsafdeling - bæredygtig udvikling gennem eksperimenter 7, står der om eksperimentelle zoner: "Zonerne må () have forpligtelse til eksperiment, spontanitet og kreativitet. Eksperimentet må dernæst være systematisk, involverende og ansvarligt over for såvel deltagere (ildsjæle og vandbærere) som det omgivende samfund".
CA indfrier der eksperimenterende, spontane og kreative, mens det halter med det systematiske, involverende og ansvarlige. At det halter tror jeg skyldes både hashmisbrug og det kriminaliserede hashmarked.
Den sorte økonomi og det, at CA endnu ikke har udviklet en samfundsøkonomi der kan hvile i sig selv F, er en ond cirkel som er meget svær at bryde. Hvis Danmark ikke snart lovliggør hashen mener jeg, at CA må øge sin legalisering af hashen ved at inddrage hashøkonomien i den fælles økonomi. Gør vi ikke det vil den kriminelle økonomi få mere magt og det sociale eksperiment vil blive mere truet.
Legalisering af hash er en samfundsmæssig nødvendighedCA - og fremtidige sociale eksperimenter - har brug for, at I i jeres arbejde med hashmisbrug, tænker forebyggelse og behandling ind i en virkelighed hvor hashen er legal. Hvis I og vi og Danmark ikke legaliserer hashen, skubber vi til en samfundsudvikling som CA er et meget kedeligt billede på. I 1994 havde Weekendavisen en artikel om Forbrydernes Internationale, hvor der bl.a. stod: "Med narkokriminaliteten følger opbygningen af økonomiske og politiske bastioner organiseret i mafia-strukturer på tværs af lande og kontinenter.... Særlig urovækkende er det, at indtægterne fra narkotikahandlen får en stadig afgørende vægt i de stofeksporterende landes samfundsøkonomier og i deres muligheder for at udvikle sig til moderne demokratier." 8
Asger Åmund, der er erhvervsmand var i 1997 inviteret til den første af CA's Kulturforenings hashhøringer. Han kunne ikke deltage i høringen men i et brev til kulturforeningen skrev han: "Jeg gruer for den dag, da de rare HA-bamser, der i dag forestår salg og marketing, bliver fejet af banen af den totalt skånselsløse russiske mafia, der så småt er ved at forberede sin entré." 9
Personligt mener jeg, at kriminaliseringen af hashen er direkte statsstøtte til mafiaen. Og mafiaen er antidemokrater - og de har styringsmidlerne til fælles med fascismen: trusler, vold og våben.
Giv plads til legal distribution og brug af hash som en forsøgsordningI efteråret '97 afholdtes der to store hashhøringer i Danmark. Den ene i den Grå Hal på Christiania og den anden i Folketinget. På baggrund af de to høringer afholdt CA' Kulturforening i januar 1998 en 3. høring, hvor et åndeligt nævningeting bestående af 13 agtværdige og respektable borgere konkluderede at: 10
Kulturforeningens næste skridt er, i forbindelse med CA's 30 års fødselsdag, at stille spørgsmålet:
- At lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis (hash) som en forsøgsordning.
- At cannabis klassificeres om, så det optræder som et stof, der kan have medicinsk anvendelse, og at der bør kunne købes på apoteket på recept.
- At cannabis bør kunne dyrkes både til industriel brug (ringe THC-indhold) og til personlig brug (højt THC-indhold.
- At dyrkning af cannabis med højt THC-indhold med henblik på senere videresalg også bør tillades, i begyndelsen dog under kontrol.
- At Danmark bør nedsætte en uvildig kommission til at belyse hele problemstillingen yderligere.
"Hvad skal der til for at hashen kan få en positiv rolle i det danske samfund?"
Tak for ordet!
Ditlev Nissen, beboer i Christiania.
Noter:
1 Alle gode gange tre - en slutspurt, Christianias Kulturforening nov. 1998 / jan. 2001.
2 Samme.
3 Richardt Løvehjerte: Christiania år 2000 - et evalueringsforsøg nr. 18, Christianias Ugespejl nr. 999, d. 9/10 2000.
4 Historieliste / Presseklip fra de sidste tre år, Bombemødet jan. 2000.
5 Richard/Skurvognslandsbyen: Vi er faktisk to forskellige grupper mennesker, som kalder sig Christianitter, Christianias Ugespejl nr. 997 25/9 2000.
6 Samme.
7 Samfundets udviklingsafdeling - bæredygtig udvikling gennem eksperimenter. Jan Holm Ingemann (red.), AAlborg Universitetsforlag 2001.
8 Lars Villemoes i Weekendavisen engang i 1993 - 1994.
9 Langt ude i hampen - en høring om hamp, hash og kultur. Christianias Kulturforening nov. 1997
10 Pressemeddelelse fra Christianias Kulturforening, d. 1/2/1998.
