Cannabis som medicin

Cannabis lindrer kroniske smerter Rygning af cannabis kan lindre kroniske neuropatiske smerter og hjælpe de ramte med at sove, viser en undersøgelse offentliggjort i The Canadian Medical Association Journal.Cannabisrygning hjælper også på de smertelidendes humør, viser undersøgelsen, som er blevet ledet af forskeren Mark Ware ved Montreals McGill Universitet.
I forbindelse med undersøgelsen blev 21 deltagere bedt om at ryge marijuana tre gange dagligt i fem dage.
Alle deltagerne led af neuropatiske smerter i forlængelse af enten en operation eller en traumatisk oplevelse.
Forsøgskaninernes smerter skyldes nerver, der ikke vil heles. Der findes kun ganske få behandlingsmuligheder mod disse smerter.
* En enkelt inhalering af 25 milligram 9,4 procent tetrahydrocannabinol tre gange dagligt i fem dage reducerer smertens intensitet, forbedrer søvnen og blev tolereret ganske vel, hedder det i rapporten.

Click to expand...

Hash er fremtidens medicin

Hjernen danner selv to slags naturlig "hash"
Da den verdensberømte evolutionsbiolog og forfatter til videnskabsb0ger
Stephen Jay Gould fik mavekræft og kom i kemoterapi, stod han over for et
svært dilemma. Kemoterapien gav ham en ulidelig kvalme. og ingen medicin
hjalp det mindste. I sin desperation forsøgte Gould sig med marihuana, selv
om han hadede euforiserende stoffer og ikke havde tiltro til alternativ
medicin. Han brød sig heller ikke om at blive skæv. men det var til at leve
med set i forhold til den befriende lindring af kvalmen. Gould blev helbredt
for sin mavekræft af kemoterapien, og bagefter følte han selv, at
marihuanaen havde hjulpet ham til at udholde bivirkningerne og samtidig
bevare livsmodet. Medicinsk brug af hash er langtfra en nyhed. For 4000 år
siden anbefalede den kinesiske kejser Shen Nungs farmaceutiske
kompendium cannabis til behandling af gigtsmerter. I 900-tallet
brugte mellemøstlige Iæger hash til at stimulere appetitten, og i
1890'ernes England fik dronning Victoria ordineret hash mod
menstruationssmerter. Men i 1920'erne og 1930'erne blev hash og marihuana
forbudt overalt i den vestlige verden; bade som rusmiddel og medicin. I de
senere årtier er hash imidlertid atter kommet på den medicinske dagsorden.
Mange fandt som Gould ud af, at en joint lindrer kvalmen ved kemoterapi.
Andre og hash mod kroniske smerter, og undersøgelser viste, at det
forkætrede stof kunne give aids-patienter appetit.


I Holland findes to legale dyrkningssteder for hash, som bruges til
medicinsk formål. Her høstes frisk cannabis frø en af de mange planter i
drivhuset


I 1985 kom den første hash pille. Marinol. som indeholder aktivstoffet fra
hash, tetrahydrocannabinol (THC) i ren form. Pillen blev godkendt til
behandling af kvalme hos kræftpatienter i USA, og senere fulgte en
tilladelse til at behandle patienter der har aids. I Canada blev Marinol
også anerkendt som medicin, men i det meste af verden sagde myndighederne
fra. I Norden er Marinol ikke tilladt, men i Danmark kan afkræftede aids- og
kræftpatienter få hashpillen på dispensation. Også sklerosepatienter med
smerter og spasmer, som ikke kan behandles på anden made, kan få ordineret
hashpillen. Der er imidlertid et lille men. Nar man ryger en joint, virker den inden for få minutter, men spiser man tabletter, går der mindst en time før
lindringen kommer. Det har patienter med akutte smerter, spasmer eller
kvalme ikke altid tid til at vente på, så mange har som Gould valgt at fyre
sig en illegal fed. Dilemmaet er nu historie i Canada. I foråret 2005
godkendte landets myndigheder som de første i verden et nyt hashlægemiddel
til behandling af sklerosepatienter med kroniske smerter. Sativex. der
indeholder ren THC, indtages som en spray under tungen, hvor medicinen
trænger gennem slimhinden og hurtigt kommer ud i blodet. En godkendelse af
Sativex ser også ud til at være på vej i England. Men næppe i Danmark eller
resten af Norden, da THC ikke defineres som medicin i lovgivningerne her.
Samtidig med at forskningsresultater har vist, at marihuana har gunstige
virkninger på forskellige lidelser, har forskerne opdaget, at hjernen selv
producerer nogle naturlige hashlignende signalstoffer, cannabinoider. Stofferne kaldes anandamid og 2AG og binder sig til særlige såkaldte cannabinoide receptorer som findes i store dele af hjernen. Hvad vi bruger disse naturlige cannabinoider og deres receptorer
til, ved forskerne endnu kun lidt om. Men de har fundet ud af, at hvis man
ryger hash eller tager hashmedicin, så binder aktivstoffet THC sig til de
cannabinoide receptorer. Når det sker, bliver nervecellernes signalering
samtidig dæmpet, så en overophedning af hjernen undgås. Denne opdagelse kan
få stor betydning for behandling af sygdomme, som skyldes, at
signalprocesserne mellem nervecellerne løber løbsk. Det gælder så
forskellige lidelser som kvalme, smerte, fedme, angst og Alzheimers sygdom.
Og derfor mener forskerne nu, at målrettet medicin, som påvirker de
cannabinoide receptorer, kan hjælpe patienter med disse sygdomme. Et af de
første kommercielle Iægemidler, som er rettet mod de cannabinoide receptorer, ventes at blive medicin til behandling af svær fedme. Der er hårdt brug for ny medicin, fordi de nuværende Iægemidler har alvorlige bivirkninger.

Ny medicin stopper overspisning.
Hos fede mennesker kan det cannabinoide signalsystem blive overstimuleret, fordi for store mængder af hjernens egne hashlignende stoffer bliver bundet til den cannabinoide receptor CB1. Denne receptor fin des bade i hjernen og på fedtceller, og resultatet er en voldsom sultfornemmelse, så man nemt kommer til at overspise. Den samme effekt
kendes fra hash, hvor THC giver trang til ædeflip. Læegemidlet Acomplia
sætter sig imidlertid som en prop i CB1-receptoren og inaktiverer den, og
det dæmper sulten. I et forsøg fik 13.000 overvægtige og fede patienter
gennem et år daglige doser af Acomplia, samtidig med at de var på diæt. De
patienter. som fik den højeste dosis, tabte sig i gennemsnit 8,6 kg. Og deres
taljemål blev reduceret med 9.1 em. Tilmed var bivirkningerne beskedne: lidt
kvalme og svimmelhed. Acomplia ventes at blive markedsført i løbet af et par
år. Også smerter kan sandsynligvis lindres ved stimulation af de
cannabinoide receptorer. Forskerne ved. at aktivstoffet i hash lindrer
smerter hos rotter. Men Iægerne vil helst opnå den lindrende effekt uden
samtidig at gøre patienterne skæve. Og forsøg med mus tyder på, at dette kan
lade sig gøre. Musene var blevet genmanipulerede, så de manglede et enzym,
der nedbryder det naturlige hashlignende signalstof anandamid. Resultatet
var, at musene fik en højere smertetærskel end normalt. Så maske bliver det
en dag muligt at fremstille medicin, som kan slukke enzymet hos mennesker og
dermed øge mængden af de naturlige, smertelindrende cannabinoider. Når
hjernens nerveceller overstimuleres igennem lang tid, ender de med at dø.
Nervedøden kan være hurtig og akut, fx efter en blodprop i hjernen. Eller den kan være snigende som Alzheimers og Parkinsons sygdom, hvor nervecellerne langsomt, men
ubønhørligt bukker under, indtil patienten dør efter års invaliderende
sygdom. Men ny forskning giver nu håb om, at fremadskridende nervedød kan
modvirkes med medicin, som stimulerer de cannabinoide receptorer og dermed
udløser deres beroligende virkning på omgivelserne. Bade THC og de naturlige
cannabinoider kan nemlig modvirke nervedød i hjernen. Forskere ved Danmarks
Farmaceutiske Universitet har i laboratorieforsøg vist, at døende
nerveceller udsender ekstra store mænger cannabinoider. Sandsynligvis er det
en naturlig forsvarsmekanisme, der skal beskytte nabocelIerne og forhindre,
at celledøden spreder sig. Da forskerne tilsatte syntetiske cannabinoider til cellekulturen, blev celledøden yderligere mindsket, sandsynligvis fordi nervecellerne så pludselig udskilte mindre end normalt af signalstoffet glutamat. Ved hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom, er en del af problemet netop, at glutamat-systemet bliver overophedet, så nervecellerne til sidst dør. Derfor håber forskerne, at den
nye viden kan bruges til at udvikle ny medicin mod de to sygdomme.
Hash mindsker blodpropskader THC kan også modvirke akut nervedød, som opstår
efter en blodprop i hjernen. Men forskerne fra National Institute of Health
i USA fik sig en gevaldig overraskelse, da de opdagede, at et andet
indholdsstof i hash, cannabidiol, har samme virkning. Cannabidiol er et
ikke euforiserende stof og derfor bedre egnet som Iægemiddel end THC.
Efterfølgende eksperimenter har vist, at cannabidiol neutraliserer frie
radikaler, og at stoffet rent faktisk kan formindske skaderne efter en
blodprop i hjernen. En anden og meget udbredt lidelse, nemlig
åreforkalkning, er for nylig også kommet i forskernes søgelys. I 2005 viste dyreforsøg nemlig, at den cannabinoide receptor CB2, som findes på de hvide blodlegemer, er et
interessant mål for fremtidig medicin mod åreforkalkning. Forskere har altså
allerede opnået lovende resultater med bade medicinsk brug af hash og
udvikling af Iægemidler til de cannabinoide receptorer. Men forskningen
hæmmes af, at hash er et forbudt rusmiddel. Det er svært at skaffe stoffet
til medicinske forsøg. for kun i USA. England og Holland dyrkes hamp legalt
til brug i farmaceutisk forskning. I USA har flere forskere tilmed klaget
over, at den legale marihuana er mindre potent og derfor dårligere til
videnskabelige studier end hash fra gadepusherne. En del forskere er nu
utålmodige og mener, at mulighederne bør udnyttes. De far støtte af det
videnskabelige tidsskrift Nature Medicine. Lederen heri konkluderede for
nylig, at det naturlige cannabinoide system spiller en vigtig rolle for en
lang række sygdomme. og tilføjede, at "det kliniske potentiale er enormt.

Find mere om emnet på www.illvid.dk

Click to expand...

Hash kan virke mod posttraumatisk stress

Af HENRIK BENDIX, videnskab.dk

Offentliggjort 05.11.09 kl. 15:09

Israelske forskere mener, at hash kan være en effektiv medicin mod posttraumatisk belastningsreaktion. Det virker i hvert fald for rotter.

En flok rotter har været udsat for traumatiske oplevelser i et israelsk laboratorium. Forskerne har nemlig prøvet at finde ud af, om de aktive stoffer i cannabis kan hjælpe rotterne - og dermed måske også mennesker - til at komme sig over de grimme oplevelser.

Forsøgene viste, at de rotter, der fik sprøjtet syntetisk cannabis ind i hjernen, hurtigere overvandt traumerne. Det fremgår af en artikel i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neuroscience.

»Resultatet af vores forskning bør opmuntre til yderligere psykiatriske undersøgelser af, om man kan bruge cannabinoider til behandling af patienter med posttraumatisk belastningsreaktion,« siger forsøgsleder Irit Akirav i en pressemeddelelse.
Stressede rotter glemmer ikke elektriske stød

Rotterne blev placeret i et bur med et sort og et hvidt område. De foretrak at være i det mørke område. Men i forsøget fik rotterne elektriske stød, når de bevægede sig over i det mørke område og blev således udsat for en traumatisk oplevelse.

Nu holdt rotterne sig til det lyse område, men efter nogle få dage uden elektriske stød turde rotterne igen være i det mørke område.

Derefter introducerede Eti Ganon-Elazar og Irit Akirav fra universitetet i Haifa endnu et stress-element. Efter at have fået stød blev rotterne placeret på en lille ophøjet platform, hvilket stressede dem yderligere oven på den traumatiserende oplevelse.

Den ekstra stress betød, at det tog meget længere tid, før rotterne turde bevæge sig ind i det mørke område. Hvis man stresser rotter, har de altså svært ved at overvinde traumer.
Kunstig cannabis hjælper

Sådan er det også med mennesker. Hvis man lider af posttraumatisk belastningsreaktion efter en meget voldsom hændelse, skal man ikke stresses ret meget, før man genoplever traumet og får det meget dårligt.

Men måske kan cannabinoider - de virksomme stoffer i cannabis, der bruges til fremstilling af hash - hjælpe patienter med posttraumatisk belastningsreaktion.

En del af de rotter, der havde fået stød, fik sprøjtet syntetiske cannabinoider direkte ind i hjernen, før de blev placeret på de små platforme.

Og disse rotter var kun få dage om at opsøge det mørke område igen - nøjagtigt som de rotter, der ikke blev stresset ved at komme op på platformene.

Det var et område i hjernen, der kaldes amygdala, der fik tilført cannabinoiderne. Dette område er kendt for at have med sammenhængen mellem hukommelse og følelser at gøre. Og forskerne fandt ud af, at den syntetiske cannabis forhindrer frigivelsen af det hormon, som kroppen frigiver som reaktion på stress.

Cannabinoider, der findes i stoffer som hash og marihuana, kan altså tilsyneladende forhindre traumerne i at blive ved med at dukke op i tankerne hos rotterne. Men der er brug for mere forskning, før forskerne kan sige, om hash kan bruges som medicin mod posttraumatisk belastningsreaktion hos mennesker. For der er trods alt forskel på at sprøjte cannabinoider direkte ind i hjernen og at fyre en fed.

Click to expand...